Fortælleteknik
Fortælleren er en objektiv tredjepersonsfortæller
”Eftersøgningen” fortælles af en sobjektiv tredjepersonsfortæller. Det vil bl.a. sige, at fortælleren refererer til personerne med stedord i tredjeperson som fx ’han’, ”hende” og ’de’:
De nåede spisestedet og satte sig ind og begyndte et almindeligt aftensmåltid. Boole spurgte her Half, om han havde andre motiver til at se Daisy Belgrave end at se hende, men det havde Half ikke.
Personerne kaldes ofte ved deres navn i ”Eftersøgningen”. Fortælleren bruger ofte Boole og Halfs navne i stedet for stedordet ’han’, fordi det kan være svært at vide, hvem der bliver talt om, hvis der kun står ’han’. Der er også eksempler på, at det kan være forvirrende i novellen, fx
Men naturligvis var hele affæren håbløs efter Halfs mening, sagde han pludseligt, men det var også derfor, han ikke ville give op.
Under de omstændigheder mente Boole, at det var bedst for ham at give op. Men han overdrev sagens vanskelighed. Han havde selv vænnet sig til det håbløse, så det forekom ham det eneste at stræbe efter. Hans deltagelse var nu ren iver, idel entusiasme, mens han syntes, at Half nærmere viste en betænkelig grad af gedigen, udholdende tapperhed, der sled på en mand.
Half sagde, at han ingenting forstod.
Det er ikke let at følge med i, hvem der vil give op, og hvem der har vænnet sig til det håbløse. Det kan svært at vurdere...
