Rim og rytme

”Paa Sneen” følger et fast rimmønster

Vi siger, at rimmønstret er fast, når rimene følger det samme mønster igennem hele digtet. Det er tilfældet i ”Paa Sneen”. I hver strofe rimer det sidste ord i andet vers med det sidste ord i fjerde vers, mens første og tredje vers ikke har hele enderim og i de fleste tilfælde slet ikke rimer. Der er altså tale om enderim i hver anden verslinje. Det ser vi fx i første strofe, hvor vi har understreget rimene:

Hen over Torv og Gade,
Hvor Sneen laae, den hvide,
Belyst af Nattens Maane,
Jeg saae dig hastig skride.

Den måde at bygge rim op på kaldes balladerim, og vi kan skrive rimmønstret sådan her: xaxa. Vi bruger et x, fordi vers 1 og 3 ikke for alvor rimer. I strofe 1 er der ganske vist identiske vokallyde i slutningen af ”Gade” og ”Maane”, men det er ikke et helt stavelsesrim. Det er ’kun’ et bogstavrim, nærmere bestemt et eksempel på assonans, som vi også finder flere andre steder i digtet.

Herudover er der nogle få, gode eksempler på bogstavrim med konsonanter: de såkaldte allitteration...