Personer

Jegets beskrivelse af kvinden fortæller os mere om ham end om hende

Der optræder to personer i digtet ”Paa Sneen”: Jeget og kvinden. Igennem hele digtet ses kvinden udelukkende igennem jegets øjne. Det er et meget beundrende blik, han kaster på hende. Han forestiller sig fx, at hendes muffe må være lykkelig, fordi den får lov til at omslutte hendes hænder.

Det er kendetegnende for hans beskrivelse, at han kun fremhæver brudstykker eller glimt af hende: Hendes muffe, hendes åndedræt, hendes fod, hendes skygge. Han tegner ikke et samlet billede af hende, og han beskriver ikke hendes figur eller hendes ansigt. På den måde kunne hun nærmest være en hvilken som helst kvinde. Derfor får vi også den tanke, at hun ikke betyder særlig meget for jeget som individuel person. I stedet bliver hun et ’lærred’, som jeget kan projicere sine egne længsler og drifter over på. På den måde ender jegets beskrivelse af kvinden faktisk med at fortælle os mere om jeget selv end om hende.

Igennem jegets besk...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind