Fortælleteknik

”Paa Sneen” er fortalt af et lyrisk jeg med indre synsvinkel

Digtet er fortalt af et lyrisk jeg. Det finder vi ud af allerede i første strofe, hvor der står: ”Jeg saae dig hastig skride.” Der bruges også andre personlige pronomener, der viser, at der er tale om et lyrisk jeg: Fx ”min egen Skygge” (strofe 7) og ”Mit Kjød og Blod” (strofe 10).

Herudover er der indre synsvinkel i digtet. Det vil sige, at vi har adgang til jegets tanker og følelser. Fx tænker han på kvindens muffe som ”den lykkelige” (strofe 3). Han hører også silken ”skrige” (strofe 3). Desuden må vi forstå de to skyggers erotiske sammensmeltning som hans subjektive oplevelse af, hvad der sker, når de to skygger falder ind over hinanden.

Derfor kan vi sige, at der ikke er tale om en objektiv beskrivelse af situationen, men derimod en subjektiv beskrivelse. Der er nemlig forskel på, hvad jeget oplever (den erotiske sammensmeltning af de to skygger), og hvad vi må antage, at der i virkeligheden sker (...