Billedsprog
Der er mange besjælinger i ”Paa Sneen”
”Paa Sneen” gør brug af mange besjælinger. Den helt centrale besjæling i digtet er besjælingen af personernes skygger. Skyggerne fremstilles, som om de er levende og får i digtet faktisk deres eget liv.
I strofe 7 vækkes jegets skygge til live og beskrives som en, der har sit eget liv: "Det var min egen Skygge! / Den skyndte sig utrolig”. I virkeligheden kan en skygge ikke skynde sig af sig selv; den flytter sig udelukkende med samme hastighed som dens ’ejermand’. Men her får den altså sin egen vilje og en evne til at bevæge sig, som den selv ønsker.
Samtidig er det jegets skygge og ikke jeget selv, der opnår det erotiske klimaks i mødet med kvindens skygge. Det hører vi i strofe 8:
Den nærmed sig forvirret –
Den lod – det er det sande –
Sit eget sorte Væsen
Med dit sig kjælent blande.
Her ser vi, at skyggen har sit eget liv uafhængigt af jeget. Den har menneskelige følelser som fx at være forvirret.
Ud over skyggerne er der også andre ting, der besjæles i digtet. Den første besjæling, vi møder, er kvindens muffe, der beskrives som ...