Andre sproglige virkemidler
Der er en kontrast mellem jegets direkte tiltaleform og virkeligheden
I digtet taler jeget direkte til kvinden. I første strofe siger han: ”Jeg saae dig hastig skride”. Digtet er altså henvendt til kvinden. Senere i digtet siger han også ”dine Hænder” (strofe 2), ”dit Knæ” (strofe 2), ”Dit Aandepust” og ”dine Fødder”. Digtet er skrevet i 1838, hvor man ikke var dus med hvem som helst. I forhold til tidens normer er det desuden nogle ret vovede og intime kropsdele, som jeget nævner. Derfor røber begge dele en form for nærhed imellem jeget og kvinden.
Men det virker faktisk ikke til, at han overhovedet kender hende. Det understreges fx af, at han kun beskriver hende ved hjælp af ydre træk. Så vidt vi ved, veksler han heller ikke et eneste ord med hende.
Dermed opstår der en kontrast imellem hans måde at tiltale hende i tankerne, og hans måde at opføre sig på i virkeligheden, hvor han følger efter hende uden at tale til hende. Han bruger ord som ”dig” og ”dine”, men de ord er nærmest med til at understrege den distance, der er imellem dem. Han ville nemlig højst sandsynligt aldrig sige ’du’ til hende i en virkelig samtale med hende. I stedet for at skabe nærhed imellem jeget og kvinden udstiller den direkte tiltaleform derfor snarere, hvor langt han i virkeligheden er fra hende.
