Analyse

”Paa Sneen” af Emil Aarestrup handler om et jeg, der følger efter en kvinde en kold vinternat. I løbet af digtet udstilles jegets splittelse mellem den passive beundring af kvinden og hans seksuelle drifter og begær efter hende. Det bliver tydeligt i vores analyse af digtet.

Vi indleder analysen med at foreslå en række arbejdsspørgsmål til digtet. Det er en god ide, at du forsøger at besvare arbejdsspørgsmålene, inden du læser vores analyse. På den måde får du nemlig øvelse i at analysere, og du finder først dine egne svar, som du så kan sammenligne med vores.

I begyndelsen af analysen ser vi på digtets genretræk og komposition. ”Paa Sneen” er et lyrisk digt, der dog har nogle få episke træk. Digtets ydre komposition er kendetegnet af en fast og regelmæssig form. Digtets indre komposition er bygget op på en sådan måde, at spændingen stiger i løbet af digtet. I vores analyse af digtets rim og rytme viser vi, at det er præget af enderim og en bunden rytme.

Herefter ser vi på digtets billedsprog og andre vigtige sproglige virkemidler. Digtet gør fx brug af mange besjælinger, hvor især besjælingerne af skyggerne er vigtige. Herudover er både skyggerne og den hvide sne gennemgående symboler.

Endelig ser vi på digtets fortælleteknik og de personer, der optræder i digtet. Digtet fortælles af et lyrisk jeg, der henvender sit digt til kvinden. Igennem digtet beskriver jeget kvinden, men beskrivelsen siger faktisk mere om ham selv end om hende. Jeget fremstår som en modsætning til sin egen skygge.

Du kan bruge vores analysehjælp til almindelig forberedelse, til eksamensforberedelse eller hvis du skal skrive en opgave eller artikel om ”Paa Sneen”.

Se også vores vejledning til digtanalyse:

Digtanalyse

Denne analysemodel er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere et digt. Den kan bruges som inspiration til analyse og fortolkning af alle typer af digte, og den er god at benytte både til lektier, opgaveskrivning og eksamen.