Podcasten giver dig en grundig indføring i, hvordan du kan gribe dit arbejde med digtet an. Du kan både bruge podcasten, hvis du skal skrive om digtet eller forberede dig til en time.
Du får mest ud af podcasten, hvis du har læst digtet først.
Vi skal tale om "På høje tid", som er et digt af Benny Andersen fra 1964, og det er Birgitte og Line, som er redaktører i Dansk, som jeg har med til at tale om digtet. Line, kan du starte med lige at sætte os ind i, hvad det er for et digt, vi har at gøre med?
Ja, det er et digt på 38 verslinjer med en fri form, altså det vil sige, der er ikke nogen faste rim- eller rytmemønstre, som digtet følger. Det er én stor strofe, de her 38 verslinjer.
Linjerne er er skiftende længde, mange af dem er meget korte, og vi har også en fornemmelse af, at flere af dem er opremsende i deres stil. Det sker især fra linje 22 og ned til linje 33, der er en lang opremsning.
Det handler helt kort fortalt om et lyrisk jeg, som sammenligner sig med en masse store mænd og tænker over, at man burde gøre noget. Så jeget føler bare, at det sidder derhjemme og hygger sig, og verden brænder jo derude. Altså så man burde da gå ud at gøre noget.
Det er den overordnede tolkning af digtet, men vi kommer nok ind på, at det er ikke helt sådan budskabet egentlig er i det her digt.
Nej, lad os prøve og dykke lidt ned i det. Vi har jo bare den her lange, lange klamamse, som det hele er skrevet i, så lad os prøve med bare at starte med at se på på de første verselinjer.
