Her får du hjælp til at skrive en analyserende artikel om overgangen fra barn til voksen med udgangspunkt i Pär Lagerkvists novelle “Far og jeg” fra Bedske Fortællinger (1924). Novellens originaltitel er "Far och jag" og samlingen hed på svensk Onda sagor (1924).
Rejsen bliver en metafor for forholdet mellem far og barn
I mange eventyr møder vi kompositionen hjem-ude-hjem, hvor hovedpersonens rejse ud i verden kan læses som en metafor for livet og personens udvikling. Vi kan se noget af det samme i "Far og jeg", hvor vi også kan læse personernes rejse eller udflugt som et billede på en livsudvikling. Her er det især interessant at se på forholdet mellem faderen og barnet.
På den første del af rejsen, ser barnet op til sin beskyttende fader, som fx sørger for at holde øje med, om det er sikkert at gå på jernbanen: "Far saa bare efter om signalvingen stod som den skulde, han havde tanke for alt.” Det bliver også fremhævet, at faderen hilser på føreren af et forbipasserende tog, fordi han kender ham.
Sammen med faderen er det heller ikke vanskeligt eller uhyggeligt for barnet at passere en bro, selvom der er stærk strøm i vandet nedenunder. Barnet tager bare faderens hånd, og så går de roligt over. På hjemturen forandrer forholdet sig. Da de passerer broen på vej tilbage, vil barnet egentlig helst bæres over, fordi det er mørkt og uhyggeligt, men faderen gør det ikke. Vi hører, at:
Jeg troede, far vilde bære mig over, men han sagde ingenting, han vilde vel ha, at jeg skulde være som han og ikke synes det var noget.
Her ser vi, hvordan forholdet er forskelligt fra tidligere i barnets liv. Barnet forventes nu selv at klare udfordringerne i højere grad. Broen kommer derfor til at symbolisere en form for overgang i forholdet til faderen.