Sprog og symbolik

Ved at gå tæt på sprog og symbolik i novellen "Far og jeg", kan vi blive lidt klogere på, hvad vi kan lægge i kompositionens markante opdeling mellem natten og dagen.

Skoven er symbol på forvandling

Et overordnet symbol i novellen er turen ud i skoven. Det er et symbol vi kender fra utallige eventyr, hvor helten som barn begiver sig ind i skoven og kommer forandret ud igen. Dermed står skoven som et centralt symbol på den forvandling, som drengen gennemgår. Selvom fortælleren i begyndelsen nævner, at skoven og dens lyde ikke er noget særligt, så har den alligevel afgørende betydning som et sted, hvor drengen forvandler sig til voksen.

Mørket gør naturen ond

Et meget markant træk i novellen er modsætningen mellem lyset og mørket, som også kobles til dagen og natten. Når barnet og faderen begiver sig ud på deres tur, beskrives alting som lyst. Det er solskin, og novellen er fuld af detaljerede sanseindtryk fra naturen omkring de to hovedpersoner:

Både fuglesangen og alt det andet tog fat med det samme. Det kvidrede inde fra buskene med finker og løvsangere, med gråspurve og sangdrosler, hel...