Resumé og baggrundsviden
Her kan du læse et resumé af "Far og jeg" af Pär Lagerkvist. Dernæst får du vigtig baggrundsviden om novellen, som du kan bruge i din analyse. Nederst på siden forklarer vi tekstens svære ord og begreber. Vi har sorteret ordene alfabetisk.
Resumé
En søndag eftermiddag, da fortælleren er knap 10 år gammel, tager hans far ham med på en gåtur ud i naturen. De går ud i skoven på banelinjen, altså togskinnerne, da det sparer dem en omvej. Det er fin forårsdag med masser af fuglesang og solskin, hvor hele naturen lige er sprunget ud. De bliver mødt af et tog og må kortvarigt væk fra banen.
Faderen betragter, hvordan havren er vokset på en mark, og kender i modsætning til fortælleren til landbrug. De kommer frem til en jernbanebro over en bæk med voldsom strøm og må holde hinanden i hånden for ikke at falde ned mellem svellerne. Derefter gør de holdt ved et banevogterhus, hvor de får mælk og ser på husdyr og frugttræer i haven.
Fortælleren forklarer, at deres mål for turen er en særligt smuk å, som også løber forbi faderens barndomshjem. Derfor har de endnu lang vej at gå. Faderen holder øje med togsignalerne, så fortælleren tænker, at faderen er klog. De kommer ud til åbredden...