Personkarakteristik

Her ser vi på personerne i "Far og jeg". Vi har fokus på, hvordan forholdet mellem faderen og barnet forandrer sig gennem novellen, og hvad denne forandring er udtryk for.

Novellens fortæller ser tilbage på sin barndom

Der er to hovedpersoner i teksten. Faderen og barnet. Barnet er tekstens førstepersonsfortæller, men det er tydeligt, at der fortælles med bagudsyn. Det er altså en voksen fortæller, der ser tilbage på begivenhederne. Det ser vi allerede i novellens indledning:

Da jeg var henved ti år gammel, husker jeg, tog far mig ved hånden en søndag eftermiddag, og vi skulle ud i skoven og høre fuglene synge. Vi vinkede farvel til mor, som skulle blive hjemme og lave aftensmad til os og ikke måtte gå med.

Det er altså en ældre fortæller, der ser tilbage på begivenhederne. Vi ser desuden, at fortællingen grammatisk er i datid. Vi ser det også, når fortælleren tænker over, hvordan han som barn oplevede naturen:

...vi var sunde og forstandige folk både far og jeg, opfødt med naturen og vant til den, den var ikke nog...