Far og jeg

Her får du hjælp til at analysere og fortolke novellen "Far og Jeg" af Pär Lagerkvist. Inden vores udvalgte analysepunkter, kan du læse et resumé af novellen og få nyttig baggrundsviden. Novellen er oprindeligt udgivet under titlen "Far och jag" i novellesamlingen Onda sagor (1924).

I analysen vil vi have fokus på novellens komposition, personkarakteristik samt sprog og symbolik. Vi har udvalgt disse punkter, da de i særlig grad bærer novellens tema om overgangen fra barn til voksen.

Kompositionen følger tiden og personernes udflugt. Novellen begynder på en solbeskinnet dag og ender i mørk nat. Den følger udflugten hjemmefra, som går ud i naturen og ender i hjemturen om natten.

Vi vil se på forandringen i hovedpersonen, som også er novellens fortæller. I begyndelsen oplever fortælleren verden omkring sig som smuk, idyllisk og uden fare. I slutningen er personen bange for mørket og rammes af voldsom angst. I afsnittet vil vi også komme ind på novellens dobbelte fortælleposition. Vi undersøger også betydning af, at novellen er fortalt med bagudsyn, hvor en voksen fortæller ser tilbage på sine barndomsoplevelser.

Vi undersøger også forandringen i forholdet mellem faderen og fortælleren. Først opfatter fortælleren faderen som en klog og omsorgsfuld beskytter, men efterhånden oplever fortælleren, at faderen ikke viser den samme omsorg eller viden. Til sidst føler fortælleren sig forladt af faderen.

I afsnittet om sprog  og symbolik ser vi nærmere på den symbolske brug af naturen, og hvordan det kan hænge sammen med syndefaldsmotivet. Vi kommer ind på de symbolske betydninger af naturen, passagen af en bro, personfikationer og slutningens mørke, skræmmende tog.

Til sidst finder du vores bud på en fortolkning af novellen, hvor vi samler op på analysen og giver et bud på, hvordan tekstens tema kan forstås.

Novelleanalyse

Har du brug for mere hjælp til at analysere novellen? Det kan du få i Studienets store vejledning til novelleanalyse.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra vores analyse:

Som voksen overlades man til et usikkert liv

Går vi til novellens slutning, så beskriver fortælleren den erkendelse af livet, som barnet til sidst får, da faderen ikke kan forklare, hvad det mørke, skræmmende tog betyder. Faderen siger blot, at han ikke kan forstå, hvorfor toget kom:

Jeg anede, hvad det betød, det var den angst, som skulde komme, alt det ukendte, det som far ikke vidste noget om, som han ikke kunde beskytte mig for. Saadan skulde denne verden, dette liv da blive for mig, ikke som fars, hvor alting var trygt og sikkert. Det var ikke en rigtig verden, ikke et rigtigt liv. Det styrtede sig bare brændende ind i al mørket, det grænseløse, uendelige.

I citatet tolker fortælleren betydningen af toget. Det tolkes som et billede på voksenlivets grundlæggende angst og usikkerhed. Vi kan hæfte os ved, at fortælleren siger “Jeg anede, hvad det betød” og ikke “Jeg vidste”. At ane betyder at fornemme eller mærke. Her ser vi skellet mellem barnet og den voksne fortæller, hvor barnet ikke er helt klar over betydningen, men den voksne fortæller lægger en mere omfattende tolkning ind.

Virkning

Barndomsoplevelsen i mørket med det uhyggelige tog bliver af den voksne fortæller udlagt som en oplevelse med overført betydning. Det er ikke kun et konkret tog, men også et billede på, hvordan tilværelsens grundlæggende usikkerhed dukker op, når man forlader sin barndom.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind