Den franske revolution

Den franske revolution er en utrolig kompleks serie af begivenheder, som begyndte i 1789 og varede frem til 1799, hvor Napoleon Bonaparte erobrede magten ved et militærkup, som lidt senere førte til, at han indførte et kejserdømme.

Den franske revolution fik stor betydning for udviklingen af ideologier som konservatisme og liberalisme, og den inspirerede både konger, adel og bønder i mange andre lande. Derudover fik Den franske revolution stor betydning for udviklingen af menneskerettigheder, idet det var under Den franske revolution, at der første gang blev formuleret en menneskerettighedserklæring.

Revolutionen kan opdeles i tre faser. På den følgende side hjælper vi dig med at få et overblik over de tre faser under revolutionen. Vi gennemgår her nogle af de vigtigste årsager til, hvorfor den franske revolution begyndte, tredjestands dannelse af Nationalforsamlingen, udformningen af menneskerettighederne, terroren under Robespierre samt Napoleons magtovertagelse i 1799. 

Revolutionens første fase 1789-1792: Fra tredjestand til Nationalforsamling 

Frankrigs voksende statsgæld førte til stænderforsamlinger

Frankrigs konge, Ludvig 14., havde store besværligheder med at finansiere staten, fordi Frankrig nogle år før revolutionen bl.a. havde tabt kolonikrigen og mistet sine kolonier og indtægter. Derudover havde krigen i sig selv været særdeles kostbar. Kort tid efter blev Frankrig yderligere plaget af en hård vinter med dårlig høst, som skabte hungersnød, prisstigninger og stor arbejdsløshed. Adelen ville ikke deltage i betalingen for krigsgælden, fordi de som stand var fritaget for skatter, og kongen var derfor nødt til at betale gælden med lånte penge. På den måde steg den nationale gæld.

I 1787 indkaldte kongen, Ludvig 16., til stænderforsamling, den såkaldte generalstænderforsamling, hvilket ikke var sket siden 1614. Til generalstænderforsamlingen var der repræsentanter fra alle tre stænder: gejstligheden, adelen og den såkaldte tredjestand (borgerstanden og bønderne). I alle tre stænder diskuterede man muligheden for at udskifte enevælden med et konstitutionelt monarki, hvor love og skatter kun kunne vedtages med samtykke fra alle stænder. 

Den 4. maj 1789 mødtes over 1000 delegerede fra de tre stænder på kongens slot i Versaille. De skulle her diskutere, hvordan Frankrig bedst muligt kom videre fra den økonomiske krise. Hver stand måtte kun afgive én stemme. Derfor kunne tredjestanden i princippet altid holdes nede af gejstligheden og adelen. 

Tredjestand udråbte sig til Nationalforsamling

Tredjestand afviste efter noget tid at mødes med kongen, fordi de ikke mente, at gejstligheden og adelen kunne tal...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind