Kongeloven 1665

Overblik

Den 14. november i 1665 får Danmark formuleret en tronfølgelov og grundlov, der gælder for den danske enevælde: Kongeloven. Loven er skrevet af Frederik 3.s kammersekretær Peter Schumacher (senere Griffenfeld). Loven blev forseglet i 1669 og først trykt i 1709. Kongeloven bekræftede, at kongens magt reelt var uindskrænket, og at magten var blevet overdraget af de forsamlede stænder på stænderforsamlingen i 1660, og at kongemagten nu var arvelig. Kongeloven blev først erstattet med Grundloven i 1849

Du kan læse hele Kongeloven her (danmarkshistorien.dk)

Hvad kan kilden bruges til i Historie?

Kongeloven kan som kilde bruges til at sige noget om Danmark som en enevældig stat. At der blev lavet en dokument, der bekræftede enevælden, kan f.eks. bruges til at undersøge, hvordan man i 1665 legitimerede kongemagten i Danmark. Følgende nedslag er eksempler på, hvad man kan bruge Kongeloven til at påvise. Loven kan være svær at læse, fordi den er skrevet på 1600-tals dansk, som endnu ikke havde udviklet en standardiseret måde at stave på. Men hvis man læser paragrafferne langsomt, er det muligt at genkende de fleste ord.  

Kongen bryder hå

...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind