Opgaver om finansiel regning
I denne webbog kan du finde hjælp til at løse en stor del af de opgaver om rentesregning, annuitetsregning og indekstal, der typisk indgår i eksamenssæt til Matematik A, B og C på STX, HHX og HF.
Webbogen består af en række vejledninger, hvor vi beskriver, hvordan du kan genkende og løse forskellige typer af opgaver om finansiel regning. Vejledningerne indeholder også eksempler på opgaver. Opgaverne er lavet, så de ligner eksamensopgaver, og er løst med de metoder, vi gennemgår i vejledningerne.
Opgaveeksemplerne er løst med CAS-værktøjerne WordMat, Maple™ og TI-Nspire™. Hvis du har brug for hjælp til at bruge et CAS-værktøj, så foreslår vi, at du kigger i vores vejledninger til WordMat, GeoGebra™, Maple og TI-Nspire.
Vi anbefaler, at du starter med at øve dig på at løse opgaver i god tid før eksamensperioden, så du kan nå at blive fortrolig med løsningsmetoderne.
Du finder vores vejledninger til opgaver inden for andre emner, fx funktioner eller statistik og sandsynlighedsregning, her: Matematik med hjælpemidler.
Opbygning
Kompendier om kapitalfremskrivning, annuiteter og indekstal
Du kan læse mere om kapitalfremskrivning, renteformlen og annuitetsregning i kompendiet Rente- og annuitetsregning.
Hvis du vil vide mere om indekstal, så anbefaler vi kompendiet om procentregning, som bl.a. dækker indekstal.