Sammenligning

Kompositionen understøtter budskabet i begge digte

De to digte er forskellige i opbygning. I den ydre komposition ser ”Simon Peder” meget mere uregelmæssig ud end ”Liljen og Dugdråben”, som virker meget harmonisk. Det viser sig dog, at ”Simon Peder” har en bunden rytme og faktisk også et regelmæssigt rimmønster, der får digtet til at lyde meget mere harmonisk, end det ser ud. Samtidig fortæller digtet en historie om, hvordan hovedpersonen kommer til bevidsthed om, hvordan alt i naturen hænger sammen og er gennemstrømmet af samme ånd. 

Omvendt viser ”Liljen og dugdråben” sig at være meget opdelt eller splittet i sin indre komposition. De to verdener – den åndelige og den fysiske – bliver kortvarigt forenet, men det er en meget uharmonisk forening. Den guddommelige sjæl (dugdråben) vil væk igen, og det afspejler sig i kompositionens tredeling, der går fra forening over diskussion til adskillelse eller splittelse. 

De to digte er med andre ord bygget forskelligt op, men opbygningen har den samme virkning i digtene. Den understøtter nemlig digtenes budskaber, som også er forskellige. ”Simon Peder” fortæller os, at alt hænger sammen som en stor organisme. Derfor er kompositionen på et dybere plan harmonisk. ”Liljen og Dugdraaben” fortæller os, at sjælen aldrig kan finde sig til rette i det jordiske liv. Derfor er den indre komposition opsplittet. 

Der er en del forskelle, men også ligheder i billedsproget

Billedsproget spiller en stor rolle i begge dige. Både ”Simon Peder” og ”Liljen og Dugdraaben” indeholder metaforer, sammenligninger, besjælinger og symboler. De forskellige eksempler på billedsprog viser os, hvordan det åndelige og det materielle forholder sig til hinanden ifølge de to digte. 

Billedsproget ligner på mange måde hinanden på overfladen. Begge digte indeholder f.eks. besjælinger af naturen og symboler, der fremstiller forholdet mellem ånden og naturen. Det er ikke underligt, at der er disse ligheder. Der er tale om to romantiske digte, som er skrevet med få års mellemrum. Dog har billedsproget ret forskellige virkninger i de to digte, men der er også ligheder, som det er vigtigt, at vi ikke glemmer. 

Digtenes brug af metaforer viser os også deres forskelle

De to digte bruger også metaforer, som er sigende for digtenes forskellige opfattelser af forholdet mellem det åndelige og det materielle. 

I ”Simon Peder” finder vi eksempelvis metaforen ”Naturens store Bog”. Metaforens kildeområde er en bog, og en bog er et produkt af ånden. Den indeholder nemlig tanker, idéer og følelser. Målområdet er naturen. Når naturen bliver beskrevet som en bog, får vi det indtryk, at naturen også indeholder ånd. 

Metaforen udtrykker på den måde, at der er en enhed mellem ”Naturen”, dvs. det materielle, og en ”Bog”, ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind