Perspektivering

Begge digte har tydelige romantiske træk

”Simon Peder” er fra Adam Oehlenschlägers Poetiske Skrifter, der udkom i 1805. ”Liljen og Dugdraaben” udkom i 1808 som en del af Schack von Staffeldts digtsamling Nye Digte. Begge digte er altså skrevet i den periode, der hedder romantikken. 

Romantikkens litteratur er bl.a. en opgør med den foregående periode, oplysningstiden, som fokuserede meget på mennesket fornuft. Oplysningstiden tænkere og forfattere mente, at mennesket i bund og grund var et fornuftsvæsen.

I romantikken begynder litteraturen at interessere sig for alt det ufornuftige i mennesket. Følelser, anelser, intuition bliver sat højere end den strenge fornuft. Mennesket bliver ikke længere opfattet som et væsen, der først og fremmest er fornuftigt. Mennesket er derimod et åndeligt væsen. Mennesket har noget af den guddommelige ånd i sig. Det er netop forholdet mellem det fysiske og det åndelige, som både ”Simon Peder” og ”Liljen og Dugdraaben”. 

Dette bliver især tydeligt i ”Simon Peder”. Simon Peders bevidsthed om ånden i naturen er nemlig ikke noget, han tænker sig til. Det er mere noget, han føler eller fornemmer, som det fremgår af de mange naturbeskrivelser i digtets første halvdel. Desuden er det en form for åbenbaring, han får, da blomsterne samler sig til en menneskeskikkelse – Jesus – der sætter ord på den indsigt, han ...