I denne opgavehjælp giver vi dig hjælp til at analysere og fortolke Adam Oehlenschlägers digt ”Simon Peder” og Schack von Staffeldts digt ”Liljen og Dugdraaben”. Opgavehjælpen er rettet mod opgave 4 til dansk skriftlig eksamen på HHX fra 17. december 2019.
I opgavehjælpen forklarer vi først, hvordan du skal forstå opgaveformuleringen. Det er første skridt på vejen mod en god analyse, fortolkning og sammenligning af de to tekster. Samtidig giver vi dig vores bud på, hvordan du finder et fokus i analysen af de to tekster, så du kan skabe sammenhæng i opgaven.
Udover fokuserede analyser af begge digte indeholder opgavehjælpen et resumé og den allermest nødvendige baggrundsviden til begge tekster. Til sidst i opgavehjælpen giver vi dig inspiration til, hvordan "Simon Peder" og "Liljen og Dugdraaben" kan sammenlignes og perspektiveres til litteraturhistorien.
Uddrag
Her kan du læse et uddrag af opgavehjælpen:
De to digte fortolker forholdet mellem ånd og materie forskelligt
Digtene når frem til forskellige syn på forholdet mellem det åndelige og det materielle. Simon Peder bliver bevidst om, at en ånd gennemstrømmer alting i naturen. Simon Peder erkender med andre ord, at naturen er sammenhængende og harmonisk, og at der ikke er nogen grundlæggende forskel på det åndelige og det fysiske.
Den pointe bliver især tydelig til sidst i digtet. Her fortæller Jesus i skikkelse af en ung mand Simon Peder, hvordan alle de ting i verden, der virker forskellige og adskilte, i virkeligheden er en del af den samme store organisme. Det hele er bundet sammen af en guddommelig ånd. ”Simon Peder” er altså præget af en harmonisk stemning. Vi hører også, at ånden i naturen viser ”opad” til sit ”rette Hiem”. Åndens sande hjem er altså ikke her på jorden, men i himlen. Det skaber dog ikke nogen konflikt med tilværelsen på jorden. Vi kan derfor sige, at ”Simon Peder” giver udtryk for en positiv dualisme.
Stemningen i ”Liljen og Dugdraaben” er langt mindre harmonisk og langt mindre positiv. Faktisk kan digtet beskrives som udtryk for en negativ dualisme. Digtet indledes med, at dugdråben falder fra himlen ned i liljen, ligesom sjælen stiger ned i kroppen, når et menneske bliver til.
