Perspektivering

”Ond i sulet” har en række postmodernistiske træk

“Ond i sulet” er udgivet i 1993, og novellen har træk fra postmodernismen. Et af de væsentligste elementer i postmodernismen er, at man ikke længere regner med, at der findes et objektivt eller neutralt perspektiv på verden. Synet på verden er altid subjektivt og dybt præget af individets personlige følelser, oplevelser og tanker.

I “Ond i sulet” ser vi, at personernes forskellige opfattelser af situationen spiller en central rolle i konflikten. Hovedpersonen kæmper med angst. I sin fortælling retfærdiggør hun sine handlinger med henvisning til angsten, og hun tolker Helene som en forræder. Moren tolker derimod hovedpersonens handlinger som unødvendigt pjat og drilleri, og hun opfatter Helene som konfliktens offer. Vi har at gøre med to forskellige opfattelser af den samme virkelighed.

Den postmodernistiske tankegang gør sandhed og mening til relative begreber, som er afhængige af det enkelte individ. I “Ond i sulet” kender vi kun dén virkelighed og den sandhed, som vi ser igennem jegfortælleren. Vi får præsenteret en virkelighed, som er stærkt præget af, hvordan jegfortællerens syn på verden er: Moren er vred og uforstående, og Helene er en...