Komposition og genre

Handlingen er bygget op som en rammefortælling

”Ond i sulet” er bygget op som en rammefortælling. Novellen kan groft sagt deles op i to dele: 1. Rammefortællingen: Handlingens nutid eller udsigelsestidspunkt, hvor hovedpersonen henvender sig til Helene og 2. En række små historier, hvori hovedpersonen ser tilbage på sin barndom.

Historierne og minderne er forskellige nedslag i barndommens stadier, der optræder i kronologisk rækkefølge. Vi får informationer, der viser os, at de repræsenterer forskellige stadier af hovedpersonens barndom - fra den tidlige barndom til teenageårene.

I det første nedslag har hovedperson dukker på værelset, hvilket indikerer, at hun er barn: “alle vores dukker der sad og blev onde i sulet”. I et senere nedslag er hovedpersonen begyndt at få bryster, men har stadig en “opspilet barnemave”, hvilket indikerer, at hun er på vej til at komme i puberteten: “Det var da vi var større, jeg havde vel allerede gajoler over min let opspilede barnemave på det tidspunkt”. Senere får vi informationer, der viser, at hovedpersonen er kommet i puberteten: “Jeg begyndte at male mig om øjnene og gå til fester og tage brusebad fem gange om dagen”.

Nedslagene udgør altså forskellige tidspunkter i barndommen og den tidlige ungdom, hvor hovedpersonen har fundet på nye måder at bibeholde kontakten til sin søster om natten. Først sover de i køjeseng på samme værelse. Så flytter de på hver sit værelse, og kontakten etableres nu via et samtaleanlæg. Så bliver samtaleanlægget pillet ned, men kontakten genetableres siden via en bankeleg med træstokke, der kan høres mellem de to etager.

De forskellige historier, nedslag eller minder er beskrevet med mange detaljer, og der optræder replikker. Det ser vi fx her: ““SOVER DU” råbte jeg, lige når jeg på luften i vores værelse kunne fornemme at du var ved at slumre ind”. 

Detaljerigdommen får minderne til at virke som flashbacks - altså som egentlige spring tilbage i tiden. Men sætninger som “Nogle gange lod jeg dig sove et par timer” og “Så det endte altid med, at du fik mig til at græde” viser os, at de forskellige scener fra barnd...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind