Analyse
”Ond i sulet” er en novelle, som skildrer et realistisk hverdagsliv, der dog er mere problemfyldt end de flestes. Novellen forholder sig til temaet angst og sætter ord på, hvordan det føles at kæmpe med en psykisk lidelse, og hvilke konsekvenser det kan have, hvis man ikke har mulighed for at tale med nogen om det.
Vi indleder analysen med at stille en række arbejdsspørgsmål. Dem anbefaler vi, at du selv forsøger at besvare, inden du læser de følgende sider, hvor vi kommer med vores svar på spørgsmålene. Gennem spørgsmålene og analysen kommer vi omkring alle de aspekter af ”Ond i sulet”, som normalt vil være en del af en novelleanalyse.
Der optræder ganske få personer i “Ond i sulet”. Vi møder novellens hovedperson, som kæmper med alvorlig søvnløshed og angst. Hun søger desperat hjælp hos sin lillesøster, Helene, for at undgå at tage kampen alene. I analysen fokuserer vi på, hvordan angstens symptomer beskrives, og på hvordan beskrivelserne af lillesøsteren sætter hovedpersonens problemer i perspektiv. Vi forholder os også til morens misforståede opfattelse af hovedpersons adfærd.
Det fysiske og det sociale miljø i “Ond i sulet” repræsenterer et gennemsnitligt middelklasseliv i noget, der kunne være 1970’ernes Danmark. Miljøbeskrivelserne fylder ganske lidt og er meget neutrale, fordi novellen fokuserer på hovedpersonens subjektive oplevelse af angsten frem for på omverdenen.
Sproget understøtter novellens realistiske udtryk. Novellen bruger billedsprog til at sætte ord på angsten, og morens sprogbrug viser os, hvor svært det kan være at tackle psykiske lidelser.
Fortælleteknikken gør, at vi oplever novellens problemstilling fra hovedpersonens perspektiv. Vi får mulighed for at sætte os ind i, hvordan det føles at kæmpe med søvnløshed, angst og ensomhed. Dermed får vi også mulighed for at identificere os med og sympatisere med hovedpersonen, hvis handlinger ellers udefra kan opfattes som ondsindede og unødvendige.
Til sidst analyserer vi novellens komposition og genretræk. Kompositionen er kendetegnet af to dele: En rammefortælling og en lineær række flashbacks til hovedpersonens barndom. Rammefortællingen er fortællesituationen, hvor hovedpersonen som voksen henvender sig til Helene. Flashbackene er små historier, som opsummerer hele deres barndom i enkelte nedslag. Fortællingen når til et vendepunkt, da Helene bliver ældre og selvstændig nok til at sige fra over for hovedpersonen. Med det tydelige vendepunkt og afgrænsede persongalleri lever "Ond i sulet" og til nogle af de vigtigste træk for novellegenren. Vi forklarer dog også, hvordan teksten på andre punkter bryder med genren.
Analysen kan både bruges til forberedelse til almindelig undervisning og som hjælp, hvis du skal skrive en opgave om "Ond i sulet". Se også vores model til novelleanalyse: