Historiografi

Her finder du Studienets noter til historiografi i faget Oldtidskundskab. Historiografi er det samme som historieskrivning.

Vi har en side med noter, der forklarer overordnet om historieskrivningen i Grækenland og Rom. Vi kommer ind på, hvordan historieskrivningen opstår hos grækerne i 400-tallet f.Kr. og videreføres hos romerne. Siden giver dig et godt grundlag til at arbejde med de enkelte historieskrivere.

På siden om Herodot finder du noter til Herodots historieværk, som er det første af sin slags. Vi kommer både omkring dets tilblivelse, opbygning, formål, konklusioner, metode og fortællestil. Desuden finder du bl.a. hjælp til de meget benyttede afsnit om Kong Kroisos.

Under Thukydid har vi noter til hans historieværk om Den peloponnesiske krig mellem Athen og Sparta. Du får noter om værkets tilblivelse, opbygning, formål, hovedpointer, metode og fortællestil. Vi kommer også ind på “Perikles’ gravtale”, som Thukydid gengiver i sit værk.

Du kan også læse om Polyb (Polybios), som er en slags overgangsfigur mellem græsk og romersk historieskrivning. Vi har noter til Polybs historieværk, Roms historie, der beskriver romernes bedrifter i tiden 219-146 f.Kr. Vi ser særligt på afsnittet “Om styreformernes kredsløb og Roms forfatning”, som mange arbejder med i Oldtidskundskab.

Vi har også noter til den romerske historieskriver Livius og hans historieværk Ab urbe condita (‘Fra byens grundlæggelse’). Du får noter til værkets hensigt og konklusioner, og vi kommer desuden ind på den kritik, som historieværket har fået i moderne tid.

Endelig har vi noter til Tacitus, der levede i Rom lidt senere end Livius. Du får viden om Tacitus’ skrivestil og metode samt korte noter om hans fire historieværker: Annales, Historiae, Germania og Agricola.