Begreber i Oldtidskundskab | Noter

Herunder finder du to oversigter over begreber i Oldtidskundskab med tilhørende forklaring. Først har vi samlet de vigtigste og mest generelle begreber og derefter de øvrige begreber – i alfabetisk rækkefølge. Undervejs finder du links til uddybende artikler om de emner, som begreberne berører.

Vigtigste begreber og stednavne

  • Akropolis: Betyder egentlig ’byen på højen’. Athens Akropolis var byens religiøse centrum, og det er her det berømte Parthenontempel ligger.
  • Antikken: Et andet ord for den græske og romerske oldtid (ca. 500 f.Kr. – 500 e.Kr.). Kaldes også den klassiske oldtid.
  • Attika: Den halvø i Grækenland, hvor Athen ligger.
  • Delfi: Helligt sted på det græske fastland. Stedet var især kendt for at have et orakel (en spåkvinde kaldet Pythia), der havde forbindelse til guden Apollon.
  • Demokrati: Folkestyre.
  • Epos: Fortællende digt (eks. Iliaden). Står i modsætning til lyrik, som er musisk og især udtrykker stemninger og følelser.
  • Filosofi: ’Kærlighed til viden’. En filosof er én, der søger efter sandhed. I antikken handlede filosofi ikke kun om idéer og tænkning, men om alle vidensområder, fx også naturen og samfundet.
  • Hellas: Grækenland.
  • Heros: Det græske ord heros kan oversættes med ’helt’, ’herre’ eller ’halvgud’. En heros er et fortidsmenneske, som har ydet en særlig indsats, en bedrift, som ofte er tema for de store digtere.
  • Homeriske spørgsmål: Spørgsmålet om, hvordan Iliaden og Odysséen er blevet til. Hvornår er de skrevet? Hvem har skrevet dem? Har den samme forfatter skrevet begge værker? Er de oprindeligt komponeret skriftligt, eller er de blevet komponeret mundtligt ligesom folkeeventyrene?
  • Hybris og Nemesis: ’Hybris’ er et græsk ord, der kan oversættes med ’overmod’ mod guderne. Når man begår hybris, rammes man ubønhørligt (som med en naturlovs nødvendighed) af nemesis.
    • Hybris er forestillingen om, at mennesket ved at overskride en usynlig grænse ("begå hybris") pådrager sig nemesis, gudernes gengældelse.
    • ’Nemesis’ er et græsk ord, der kan oversættes med ’tildeling’, ’udligning’ (evt. straf). Hvis et menneske har overtrådt de guddommelige love (begået hybris), genopretter Nemesis balancen, dike, hvilket af mennesket opfattes som hævn.
  • Iliaden: Epos, som tilskrives den ukendte forfatter Homer i 600-tallet f.kr. Iliaden handler om, hvordan grækerne drager til Troja for at hævne bortførelsen af prinsessen Helene.
  • Jonien: Det græske område, som i dag er Tyrkiets vestkyst og øerne ud for Tyrkiets vestkyst.
  • Logos: Fornuft/tanke/ord. 
  • Mykene: Bystat på det græske fastland, som var den vigtigste by på mykensk tid (ca. 1600-1100 f.Kr.).
  • Mytos/myte: Fortælling om afgørende begivenheder i fortiden, som ofte involverer guderne.
  • Odysséen: Epos, som tilskrives den ukendte forfatter Homer i 600-tallet f.kr. Odysseen handler om Odysseus’ kaotiske rejse hjem fra Troja, som varer i 10 år.
  • Olympen: Bjerg i det nordlige Grækenland, som er gudernes bolig i den græske mytologi.
  • Olympiske lege: Fest til ære for Zeus og Hera, hvor der blev afholdt konkurrencer i mange forskellige discipliner som løb, længdespring, brydning, diskoskast, spydkast, boksning og hestevæddeløb. De antikke olympiske lege blev afholdt hvert fjerde år og fandt sted i Olympia på Peloponnes.
  • Oraklet i Delfi: Spåkone, som blev besat af guden Apollon, når hun kom i trance. Når hun var i trance, formidlede Oraklet Apollons svar på folks spørgsmål.
  • Parthenon: Gudinden Pallas Athenes tempel på Akropolis i Athen (Parthenos betyder jomfruburet). Athene var Athens skytsgud.
  • Peloponnes: En halvø i den sydlige del af det græske fastland.
  • Peloponnesiske krig: Krig mellem bystaterne Sparta og Athen i årene 431-405 f.kr. I sidste ende vinder Sparta og deres allierede.
  • Perserkrigene: Krige mellem det persiske rige og en række græske bystater, især Athen og Sparta. Krigene foregår i perioden mellem 490 og 479 f.Kr. Krigene ender med græsk sejr.
  • Polis: Bystat.
  • Sofister: Veluddannede mænd, som underviste i politik og retorik mod betaling. ’Sofist’ betyder egentlig ’en vidende’.
  • Solons love: Solons love fra ca. 590 f.kr. annullerer fattige bønders gæld og gør op med gældsslaveri. Solon deler bønderne ind i fire klasser, efter hvor meget korn de producerer.
  • Troja: Byen, hvor store dele af Iliaden foregår. Prins Paris bortfører Helene til denne by.
     

Øvrige begreber

  • Agora: Plads, centrum for folket, markedsplads.
  • Antropomorf: Menneskelignende, især om guder, som har menneskelige træk
  • Antropomorfisme: Menneskeliggørelse, gøre noget menneskeligende.
  • Archont: Ledende embedsmand i en græsk bystat.
  • Areté: Den fuldkomne dyd. De fire primære dyder var mod, retfærdighed, klogskab og mådehold.
  • Aristokrati: Overklassen (modstandere af demokratiet).
  • Arkaiserende sprog: Bevidst gammeldags sprog. Den græske originaltekst i Iliaden og Odysseen er arkaiserende (det var den for dem, der nedskrev teksten). Den arkaiserende tone er bevaret i den danske oversættelse, derfor er der så mange gammeldags og poetiske ord i teksten. 
  • Ate: Forblindelse. En kraft, der får mennesket til at begå hybris.
  • Attributter: Ydre kendetegn.
  • Daktyl: Versefod, der består af følgende stavelser: trykstærk, tryksvag, tryksvag (på græsk: lang, kort, kort).
  • Daktylisk heksameter: Versemål bestående af seks versefødder, heraf fem daktyler. Heksa = seks. 
  • Demagog: Folkeforfører.
  • Deme: Lokalkommune.
  • Demos: Folket.
  • Digression: Sidespring fra hovedhandlingen.
  • Dithyrambe: Bukkesang. 
  • Epeisodion: Del af et drama (tragedie eller komedie), hvor stykkets personer taler sammen.
  • Epikuræisme: Filosofisk retning med den overbevisning, at mennesket skal søge tilfredshed og indre ro gennem lystfølelse og nydelse. 
  • Epitet: Smykkende adjektiver, tilnavne. Et epitet er som regel et fast udtryk, som bruges om en person. for eksempel: "den fodrappe helt Achilleus", "den ferskenkindede pige", "den rosenfingrede dagning".
  • Epos: En stor fortælling på vers, der beretter om fortidens heltegerninger og gudernes indgriben i historien.
  • Exodos: Sidste korsang i en tragedie (tragediens afslutning).
  • Falanks: En opstilling af hopliter, som fungerer som et skjold.
  • Filos: Elsket, kær. 
  • Formelvers: Kaldes et vers, som bruges igen og igen i bestemte sammenhænge, evt. med få ændringer. Optræder ofte i eperne Iliaden og Odysseen. for eksempel: "Dette var svaret han fik af mændenes drot Agamemnon" (Iliaden I, 171). "Dette var svaret han fik af den stærke drot Agamemnon" (Iliaden I, 285). "Dette var svaret hun fik af skyernes samler Kronion" (Iliaden I, 560)
  • Fyle: Valgkreds. 
  • Gaia: Jorden. 
  • Hetære: En slags underholdende prostituerede, som kunne spille og synge. Ofte højtuddannede. 
  • Hieros: Hellig, overmenneskelig. 
  • Hopliter: Fodfolket i de græske hære (soldater). 
  • In medias res (latin): Betyder "ind i begivenhedernes midte". Homer kaster for eksempel i Iliaden sine tilhørere midt ind i begivenhedernes midte; alternativet ville have været at begynde med at fortælle om stridens æble, Paris' dom og Helenes bortførelse.
  • Inspiration: Betyder egentlig "ind-blæsning". Betegner den forestilling, at den omvandrende sanger (skjald eller rapsode) ikke selv digtede det digt, han fremsagde, men at det var musen, der sang og fortalte med rapsoden som medium.
  • Kaos: Uorden. 
  • Katharsis: Forløsning/renselse (indre renselse man opnår som tilskuer til en tragedie).
  • Kléos: Berømmelse og ry.
  • Komedie: Et underholdende drama/skuespil, der ender lykkeligt.
  • Kosmos: Orden, skønhed og harmoni.
  • Lakune: Et hul i teksten, hvor noget af den oprindelige tekst er gået tabt. [Markeres sådan]
  • Lignelse: Et detaljerigt og velbeskrevet billede, der bruges til sammenligning. Eksempel: I 22. sang i Iliaden sammenlignes Achilleus og Hektor med hhv. en høg og en due.
  • Mænader: Kvindelige tilbedere af Dionysos. Udfører orgier/ceremonier ved nattetid og går i ekstase. 
  • Marathon: En slette 40 km nord for Athen, hvor der i 490 f.kr. var et vigtigt slag mellem perserne og grækerne.
  • Martyr: En der kæmper og dør uskyldigt for en retfærdig sag. 
  • Matriarkalsk system: Kvinder har herredømmet i samfundet (modsat patriarkalsk system).
  • Mimesis: Efterligning. 
  • Moira: Skæbne.
  • Muse: Gudinde for digterisk inspiration.
  • Oikos: Hus, hjem, hjemstavn, slægt. 
  • Oligarki: Fåmandsvælde (fx i bystaten Sparta). 
  • Ostrakisme: Landsforvist pga. misbrug af embede. 
  • Panathenærerfest: Stor fest i Athen for alle i det gamle Hellas.
  • Panteisme: En idé om, at guden/ånden er i alt.
  • Parodos: 1. korsang/koret kommer ind (i en tragedie).
  • Patriarkalsk system: Mænd har herredømmet i samfundet.
  • Patronymikon: Et tilnavn man har efter sin far. For eksempel: Peleiden (= Peleus' søn, det vil sige Achilleus) og Atreiden (= Atreus' søn, det vil sige Agamemnon eller Menelaos).
  • Peripati: Omslag/vending/vendepunkt. For eksempel omslag fra lykke til ulykke i tragedier.
  • Piræus: Havnen i Athen.
  • Plataiai: Stedet, hvor det afgørende slag mellem persere og grækere fandt sted i 479 f.kr. Grækerne vandt slaget.
  • Prolog: Fortale/forord (modsat epilog = eftertale/efterord). 
  • Proømium: Forsang i et epos. For eksempel Iliaden I, 1-7.
  • Prytaneion: Rådhuset. 
  • Rapsode: Omvandrende sanger/skjald, der reciterede episke digte i oldtidens Grækenland. Ordet rapsode kommer af græsk rhaptein (sy, sammenføje) og oide (sang). Rapsoden overtager historier og formelvers fra sine forgængere og kolleger; samtidig digter han på ny ved hver eneste fremførelse. Homerider var særlig rapsoder med de homeriske digte som speciale.
  • Sofia: Visdom/viden.
  • Stasimon: Korsang eller "ståsang" i tragedien (koret står og synger).
  • Stichomythi: Skiftende dialog, hvor hver persons replik består af én verselinje. Et vers af gangen skaber tempo og større dynamik.
  • Stoicismen: Filosofisk retning, der siger, at mennesket skal frigøre sig fra begær og lidenskab og opnå ’stoisk ro’.
  • Stratum: Arkæologisk lag.
  • Sykofanter: Falske anklagere, der vil tjene penge. 
  • Timé: Ære.
  • Tragedie: Et alvorligt drama/skuespil, der ender ulykkeligt (tragisk).
  • Uranos: Himlen. 
  • Ødipus: Den svulmede fod.

Se Studienets øvrige noter til faget Oldtidskundskab 

Filosofi i oldtiden | Noter
Litteratur i oldtiden | Noter
Mytologi i oldtiden | Noter 
Historiografi i oldtiden | Noter 
Kunst i oldtiden | Noter 

Skal du til eksamen i Oldtidskundskab finder du også konkret hjælp i vores vejledning til mundtlig eksamen i Oldtidskundskab.

 

Begreber i Oldtidskundskab | Noter

[2]
Bedømmelser
  • 20-06-2015
    Givet af 3.g'er på STX
    God liste, der har de fleste begreber med! :)
  • 04-12-2016
    Givet af 1.g'er på STX
    ser godt ud