Den retoriske teori
Pga. retorikkens vigtighed blev der udviklet et helt retorisk system i antikken, dvs. en omfangsrig teori om talekunst. Den græske filosof Aristoteles og den romerske taler Cicero havde særlig stor betydning for udviklingen af den retoriske teori.
Indhold
De tre taletyper
De tre grundlæggende taletyper (eller talegenrer) blev defineret af Aristoteles i værket Retorikken: Den politiske tale, retstalen og lejlighedstalen.
- Den politiske tale er kendetegnet ved:
- At være tilpasset en bestemt politisk sammenhæng.
- At skulle overbevise en forsamling om et synspunkt og skabe politisk handling.
- At være stærkt argumenterende og benytte alle tre appelformer, dog som regel mest etos og logos.
- Retstalen er kendetegnet ved:
- At være tilpasset en bestemt retssag.
- At skulle overbevise en forsamling af dommere om en persons skyld eller uskyld.
- At være stærkt argumenterende og som regel benytte alle tre appelformer.
- Lejlighedstalen er kendetegnet ved:
- At være tilpasset en særlig lejlighed, fx en fest eller en begravelse.
- Som regel at have til formål at hylde noget, fx en person, et fællesskab eller en idé.
- Både at være underholdende og følelsesmæssigt rørende, dvs. ofte benytte sig af appelformen pato
