Lyrik og digte
Indhold
Grundlæggende fakta
- Lyrik er den tredje hovedgenre fra antikken ud over epik (epos) og drama (tragedie og komedie). Genren kan også kaldes poesi.
- Ordet lyrik kommer af lyre, som var et populært strengeinstrument i oldtidens Grækenland.
- Lyrik er digtning, der er beregnet til at blive fremført sammen med musik, fx til lyrespil.
- Overordnet kan hovedgenren lyrik karakteriseres som:
- Kortfattet digtning på vers. Dvs. på linjer og med en fastlagt metrik (rytme), så at man kan synge teksten.
- Digtning, der ikke har et længere fortællende indhold (derved adskiller lyrik sig fra epik og drama).
- Velegnet til at formidle følelser, sansninger, refleksioner og stemninger i en kort form.
Lyriske genrer
Der fandtes mange lyriske genrer i antikken. De er lidt forskellige, men alle er former for lyrik.
Elegi
- Elegi er en højstemt type lyrisk digt.
- Indholdet kan typisk være lovprisning af nogen eller en klagesang (elegos betyder egentlig ‘klagesang’).
- Sproget er højtideligt og med en personlig tone.
- Elegien blev fremført til fløjtespil af en auloi, en græsk dobbeltfløjte.
- Digtere fra antikken, der skrev elegier, var fx grækerne Mimnermos og Tyrtaios samt romeren Ovid.
Homerisk hymne
- En homerisk hymne er en lovprisning af en gud eller en hel
