Epos

Grundlæggende fakta

  • Et epos er en længere sammenhængende fortælling på vers (verselinjer), der typisk handler om fortidens helte.
  • Epos-genren kaldes også epik og er én af de tre litterære hovedgenrer fra antikken: epik, drama og lyrik.
  • Epos blev regnet for den bedste og mest fornemme af de litterære genrer. Homers eposer var anset for at være den højeste litterære kunst.
  • De mest kendte eposer fra antikken er:
    • Homers eposer, Iliaden og Odysséen, fra ca. 750-650 f.Kr. (græsk epos).
    • Hesiods eposer, Theogonien og Værker og dage, fra ca. 700-650 f.Kr. (græsk epos).
    • Æneiden af Vergil fra ca. år 20 f.Kr. (romersk epos).
    • Metamorfoserne (Forvandlingerne) af Ovid fra ca. år 8 e.Kr. (romersk epos).

Kendetegn ved eposgenren

Indholdsmæssige kendetegn

  • Et epos er en længere beretning, der som regel handler om guder og helte og deres bedrifter i fortiden.
  • Helten er hovedpersonen i eposet. Han skal leve op til sin ‘bedsthed’ (areté) og vinde ære (timé) og et stort ry (kléos). Det gør han ved at:
    • Være modig og dygtig i krig, især ved at dræbe andre helte.
    • Ære guderne, adlyde dem og give gode ofre.
    • Være klog og god til at tale for sig.
    • Dermed forsvarer og forøger helten samtidig slægtens ære og ry.
  • Guderne (særligt Zeus/Jupiter) har den suveræne magt, og det er derfor afgørende for mennesker at være på god fod med dem.
    • Guderne gr
...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind