Livius

Om Livius

• Titus Livius var en romersk historieskriver, der levede i tiden 59 f.Kr.-17 e.Kr.
• I modsætning til andre romerske historieskrivere var han ikke engageret i politik.
• Han var kritisk over for den moralske udvikling i Rom i sin samtid, særligt i senrepublikkens tid (ca. 130-27 f.Kr.).
• Han anså Kejser Augustus for en ansvarlig leder, der kunne genoprette den gode moral og skabe en ny storhedstid for Rom.

Livius’ romerske historie: Ab urbe condita

• Livius’ enorme historieværk, Ab urbe condita, betyder ‘Fra byens (Roms) grundlæggelse’.
• Handler om Roms historie, år for år, fra dets grundlæggelse i år 753 f.Kr. (ifølge myten) og frem til år 9 e.Kr.
• Livius’ hensigt med historieværket er bl.a.:
  • At redegøre for Roms historiske udvikling.
  • At finde årsagerne til Roms succes og storhed.
  • At undersøge den moralske udvikling blandt de romerske herskere og det romerske folk.
  • At belære og opdrage ved at vise fortidens dyder og fejl.
• Livius’ konklusioner er bl.a.:
  • At det er de ledende herskeres moral og dømmekraft, der er afgørende for den historiske udvikling.