Stoicisme

Grundlæggende fakta

  • Stoicismen er en filosofisk retning, som havde stor indflydelse i hellenistisk og romersk tid.
  • Den blev grundlagt af grækeren Zenon i Athen ca. år 300 f.Kr. (samtidig med epikuræismen).
  • Har navn efter ordet stoa, som betyder søjlegang.
  • Årsagen til navnet er, at Zenon underviste i stoa poikilé, ‘den mangefarvede søjlegang’ på Athens torv.
  • Flere af de romerske kejsere opfattede sig selv som stoikere, bl.a. Marcus Aurelius (kejser 161-180 e.Kr.).

Den stoiske filosofi

Verdensopfattelse

  • Verden styres af verdensfornuften, som på græsk kaldes logos.
  • Verdensfornuften gennemtrænger alt og skaber guddommelig harmoni.
  • Verdensfornuften (logos) er lig med:
    • Det naturlige og naturlovene (fysis).
    • Gud (som er udfoldelsen af logos i verden).
    • Skæbnen, som igen er lig med guds vilje.
  • Alt, som sker i verden, er i overensstemmelse med verdensfornuften og skæbnen.
  • Alting er skæbnebestemt (overordnet set). Der er (stort set) ingen tilfældigheder.
  • Alting hænger sammen som årsag og virkning. Intet er uforklarligt.
  • Selvom hændelser i verden kan virke tilfældige, er de i virkeligheden fornuftige og forudbestemte.

Menneskeopfattelse

Menneskets natur
  • Mennesket er en del af naturen og har derfor del i verdensfornuften (logos).
  • Men
...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind