Stoicisme

Grundlæggende fakta

• Stoicismen er en filosofisk retning, som havde stor indflydelse i hellenistisk tid og hos romerne.
• Den blev grundlagt af grækeren Zenon i Athen ca. år 300 f.Kr. (samtidig med epikuræismen).
• Har navn efter ordet stoa, som betyder søjlegang.
• Årsagen til navnet er, at Zenon underviste i stoa poikilé, ‘den mangefarvede søjlegang’ på Athens torv.
• Flere af de romerske kejsere opfattede sig selv som stoikere, bl.a. Marcus Aurelius (kejser 161-180 e.Kr.).

Den stoiske filosofi

Verdensopfattelse

• Verden styres af verdensfornuften, som på græsk kaldes logos.
• Verdensfornuften gennemtrænger alt og skaber guddommelig harmoni.
• Verdensfornuften (logos) er lig med:
  • Det naturlige og naturlovene (fysis).
  • Gud (som er udfoldelsen af logos i verden).
  • Skæbnen, som igen er lig med guds vilje.
• Alt, som sker i verden, er i overensstemmelse med verdensfornuften og skæbnen.
• Alting er skæbnebestemt (overordnet set). Der er (stort set) ingen tilfældigheder.
• Alting hænger sammen som årsag og virkning. Intet er uforklarligt.
• Selvom hændelser i verden kan virke tilfældige, er de i virkeligheden fornuftige og forudbestemte.

Menneskeopfattelse

Menneskets natur

• Mennesket er en del af naturen og har derfor del i verdensfornuften (logos).
• Menneskets