Sprog

Sproget er gammeldags

Sproget i ”Offer” er meget gammeldags. Det er ikke et sprog, der blev brugt i 1944, hvor novellen er skrevet. Det er et hverdagssprog fra langt tilbage i tiden, måske omkring 1700-tallet. Det kan ses på de ord, som bliver brugt:

– Jeg er ikke glad for den tur, puster han.
– Hvem kan være det? svarer bonden, men de har kåret os til det, og du kan bedst snakke for dig.

At bonden og degnen er blevet ”kåret” til at tage ud til den kloge kone betyder, at de er blevet udvalgt til det. Det er sprogbrug, som stammer fra 1600-tallet. Ligeledes ordet ”madmoder”, som Marie bruger:

Hun rejste sig langsomt og sagde: – I skulle vel have lidt at drikke til.
– Åh, vil du ikke tage det med til madmoder? sagde Marie.

De gammeldags ord gør, at novellen virker realistisk i forhold til den tid, som handlingen foregår i. Den foregår langt tilbage i tiden, hvor pesten hærgede. Sproget er med til at skabe en fornemmelse af en tid, som virkede mere barsk og primitiv.

Billedsproget er gammeldags

Selv novellens billedsprog er bevidst gammeldags. Da Martin A. Hansen skrev sin novelle i 1944, bar litteraturen præg af modernismens billedsprog, hvor metaforer og symboler var en uadskillelig del af sproget. Her kan du til eksempel se, hvordan Tom Kristensen med sit billedsprog i digtet ”Middag” fra 1920 gør middagstravle gader i en storby til et landskab med floder:

Middagen skyller med Farver og Støje
som sejlende Floder. Af sted! Af sted!
Husene ranker sig ligesom Høje,
og Lygter står magre ved Flodernes Bred.

Martin A. Hansen vælger at gå i en anden retning. Han griber tilbage til 1700-tallets skrivemåder og bruger nogle sammenligninger, som får billedsproget til at virke gammeldags. Om Jakob hører vi til eksempel:

Han ligner en lille dyngvåd enerbusk. Bare man rører v...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind