Økonomisk vækst i Danmark

Her er vores hjælp til eksamensopgaven "Økonomisk vækst i Danmark", som blev stillet til skriftlig eksamen i International Økonomi A på HHX d. 24. maj 2017.

Opgavehjælpen består af eksempler på, hvordan de fem opgaver kan besvares. Besvarelserne er forsynet med ordforklaringer der hjælper dig med at forstå udvalgte begreber. Besvarelserne indeholder også bokse, som forklarer teori, hvordan du kan foretage relevante beregninger, eller hvorfor vi har valgt at besvare opgaverne, som vi har.

Hvis du leder efter en mere generel vejledning i at løse eksamenssæt i IØ, så kan du med fordel læse vores guide til skriftlig eksamen i International Økonomi A.

Her får du et uddrag af besvarelsen af opgave 4b

Af bilag 8 fremgår det, at nettoinvesteringerne faldt så meget i kølvandet på finanskrisen, at de fra 2010 og frem til 2013 var negative. Af bilag 5, som er en artikel fra Berlingske fra 2016, kan man dog udlede, at erhvervslivet igen har planer om at investere, og dette lader til at være en generel udvikling,

Når erhvervslivet investerer samtidig med, de holder lidt igen i forhold til nyansættelser jf. bilag 5, så er det med til at øge virksomhedernes produktivitet. Grunden til dette er, at jo mere kapital der i forhold til arbejdskraft, jo større bliver arbejdskraftens produktivitet. Og jf. bilag 8 har Danmark brug for at forbedre sig i forhold til produktivitet. Af bilaget fremgår det, at Danmark ligger i bunden i forhold til vækst i produktiviteten i hele perioden 1995-2020, så investeringer, der kan øge produktiviteten, vil være godt for dansk erhvervsliv. Når produktiviteten stiger mere end lønningerne, giver det nemlig også en bedre konkurrenceevne, hvilket styrker de danske virksomheder i forhold til eksport. En øget eksport er lig med vækst. Når eksporten stiger, stiger efterspørgslen efter danske varer. Den øgede efterspørgsel medfører, at produktionen stiger, arbejdsløsheden falder, hvilket medfører, at de danske indkomster stiger, og BNP stiger også. Dermed er øgede investeringer i virksomhederne med til at øge væksten. I forhold til produktiviteten skal det dog bemærkes, at det ikke fremgår af bilag 8, hvilket produktivitetsniveau Danmark kommer fra – det er nemmere at øge sin produktivitet hurtigt, hvis man kommer fra et lavt niveau. Men som det fremgår i bilag 5...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Økonomisk vækst i Danmark

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.