RNA

Biologi C, B og A + Biotek A.

RNA er et molekyle, der minder om DNA i sin opbygning. Når man taler om RNA, taler man typisk om den RNA-type, der hedder mRNA. mRNA fungerer som bindeled mellem DNA og protein, når cellen oversætter den genetiske kode i DNA til protein. Du kan læse om mRNA's opbygning på næste side om mRNA.

Der findes dog andre former for RNA end mRNA. Det gælder f.eks. tRNA, der medvirker til oversættelsen af mRNA til protein. Du kan også komme til at arbejde med RNA-typen siRNA, når I har om genteknologi i klassen. Læs mere om tRNA i vores kompendium om proteinsyntesen og om siRNA i vores kompendium om genteknologi.

Her kan du læse et uddrag af teksten om mRNA's opbygning:

Et RNA-nukleotid indeholder én af fire forskellige nitrogenholdige baser, ligesom DNA-nukleotider gør. Baserne cytosin (C), guanin (G) og adenin (A) er de samme som i DNA. Dog indeholder RNA basen uracil (U), hvor DNA indeholder thymin (T). Det betyder, at mRNA foretager nogle lidt andre baseparringer end DNA. Uracil kan baseparre med adenin, ligesom thymin kan, og derved dannes baseparret U-A. Guanin og cytosin baseparrer i RNA på samme måde som i DNA (G-C).

mRNA opbygges af nukleotider ud fra samme princip, som det sker i DNA. Det vil sige, at sukker- og fosfatenheder bindes sammen til en rygrad, hvorpå baserne sidder. Det er dog en central forskel på DNA og mRNA, at mRNA ikke danner dobbeltstrengede molekyler, men er enkeltstrenget. På figur 2 kan du se et fire baser langt udsnit af en mRNA-streng...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind