Fortolkning, tema og budskab

Fortolkning af en novelle handler om at nå frem til en samlet forståelse af, hvad novellen handler om, at finde frem til temaet og nogle gange at formulere budskabet.

Du kan se to eksempler på fortolkning i de eksempelbesvarelser, vi har lavet til analyserende artikler om noveller.

Fortolkningen skal bygge videre på analysen

Fortolkningen er ikke bare en opsummering af de pointer, du er nået frem til i analysen. Du skal vise, at dine pointer i samspil bidrager med en dybere forståelse af, hvad novellen handler om. Formuleret på en anden måde skal din analyse fungere som et slags bevis for de konklusioner, du drager om novellen i fortolkningen.

Alle fortolkninger er ikke lige gode: Den gode fortolkning skal understøttes af  en grundig analyse, som viser, at flere af novellens virkemidler leder frem mod din samlede forståelse af, hvad novellen handler om.

Temaet er en spidsformulering af, hvad novellen handler om

Det er altid relevant at komme ind på tema i din fortolkning af en novelle. Ofte er det endda et godt sted at begynde, fordi du ved at udpege et eller flere temaer får sat et fokus for din fortolkning.

Temaet er en spidsformulering af novellens overordnede emne og/eller problemstilling. Det er altså din fortolkning kogt ned i kort og præcis form.

Temaet er typisk et abstrakt begreb som f.eks. ondskab, fattigdom, kønsroller, kærlighed, identitet eller venskab. Andre gange er det lettest at formulere temaet gennem modsætningspar, f.eks. liv og død, ung og gammel, rask og syg eller lignende.

Synes du, det er vanskeligt at finde novellens tema, kan du prøve at formulere, hvad novellen helt konkret handler om i én eller to korte sætninger. Ud fra den konkrete formu...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind