Romerriget i antikken

Grundlæggende fakta

  • Den romerske æra i antikken er i bred forstand tiden 753 f.Kr.-476 e.Kr.
  • Det romerske rige udbygges gradvist fra ca. år 300 f.Kr. og frem, og det vokser sig enormt.
  • Det når sin største udstrækning i 100-tallet e.Kr. - fra Egypten og Mesopotamien i sydøst til nutidens England i nordvest.
  • Romernes måde at regere på var “del og hersk”. Dvs. at romerne spillede på lokale herskeres indbyrdes konflikter og på den holdt dem i skak ved at sætte dem op mod hinanden.
  • Romerne bliver dybt påvirkede af græsk kultur, særligt i den athenske udgave. De overtager og viderefører mange ting fra grækerne:
    • Græsk mytologi og religion (romerne sætter lighedstegn mellem deres egne guder og de græske).
    • Græsk kunst og arkitektur.
    • Græsk filosofi, retorik og tænkning.
    • Græsk litteratur (epos, drama og lyrik) samt historieskrivning.
  • Kejserriget deles i år 395 e.Kr. i to, en vestlig og en østlig del:
    • Det vestromerske rige med hovedstad i Rom dækker områderne vest for Grækenland, det opløses i år 476.
    • Det østromerske rige har hovedstad i Byzans/Konstantinopel og dækker det østlige område. Det opløses først i 1453, men får efter år 500 et stærkt kristent og ikke-antikt præg.
  • Den romerske æra kan overordnet inddeles i tre perioder:
    • Kongetiden (753-509 f.Kr.), da Rom var styret af konger.
    • Republikkens tid (509-27 f.Kr.), da Rom var en delvist demokratisk stat. Romerriget bliver langsomt til gennem erobringer.
    • Kejsertiden (27 f.Kr.-4
...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind