På de næste sider får du hjælp til at analysere “Nørreport”. Novellen er skrevet af Katrine Marie Guldager og udkom i 2004 i København.
Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til novelleanalyse:
Fortælleren ser ting, karaktererne ikke kan se
Novellens alvidende fortæller træder flere steder frem og viser os, at karaktererne overser drengen:
Drengen så faktisk ud til at have det dårligt, men kvinden tænkte, at han nok bare var træt.
Den første del af sætningen er beskrevet fra fortællerens synsvinkel. Fortælleren kan se, at drengen har det dårligt. Den anden del af sætningen er beskrevet fra kvindens synsvinkel. Hun tror, at drengen er træt. Citatet viser altså to forskellige fortolkninger af, hvordan drengen har det. Ordet ”faktisk” understreger, at fortællerens blik på drengen er mere korrekt end kvindens. Kvinden kan ikke se, hvordan drengen virkelig har det, men det kan fortælleren.
Fortælleren viser os altså her, at kvinden tager fejl i sin fortolkning af drengens tilstand. Hvis vi lytter til sproget i citatet, især ordet ”faktisk”, kan vi høre, at fortælleren næsten virker forarget over, at kvinden ikke kan se, hvordan drengen har det. På den måde kan vi sige, at fortællerens synsvinkel er med til at understrege en kritik af de forbipasserende, der er optaget af deres eget og ikke ser andre menneskers krise.
