Diskussion

I denne del af opgavehjælpen til den debatterende artikel ”Nedsættende ord, vi ikke bør bruge” får du hjælp til at arbejde med teksterne fra opgavesættet. Først får du nogle arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig til at få hul på teksterne og give dig gode idéer til diskussionen i din debatterende artikel.

For hver tekst giver vi dig også et sammendrag og en gennemgang af de vigtigste synspunkter. Dernæst præsenteres du for forslag til diskussion af teksten. 

Vi ser først på debatindlægget ”Kære Mulle: Jeg vil ikke kaldes ”spasser”” af Sarah Gleerup, der kritiserer hovedpersonen i programmet ”Danmarks Lækreste Spasser” for at bruge ordet ’spasser’ om alle personer med et handicap. Derefter kigger vi nærmere på Lone Nikolajsens debatindlæg i Information. Nikolajsen præsenterer en række synspunkter, man kan have om programmet ”Danmarks lækreste spasser”, og hun sætter bl.a. også Skouboes brug af ordet ’spasser’ i forhold til andre nedgørende ord som ’bøsse’ og det engelske ’slut’. Til sidst gennemgår vi klippet fra programmet ”Danmarks lækreste spasser”, hvor Mulle Skoueboe forsvarer sin brug af ordet ’spasser’, bl.a. overfor næstformanden i foreningen ”Sammenslutningen Unge Med Handicap”. 

Vejledning til at diskutere i en debatterende artikel

Du kan også få hjælp til at skrive den diskuterende del af artiklen i vores vejledning til debatterende artikler.