Det lyriske jeg og naturen

Digtets fortæller er et lyrisk jeg

I “Morgen-Vandring” optræder et jeg, som beskriver sine oplevelser og følelser. Det kaldes også for et lyrisk jeg. Jeget omtaler sig selv som “poet” i strofe 11, så derfor kan vi også tale om et digterjeg. 

Vi oplever altså digtets indtryk og begivenheder gennem en bevidsthed som tænker, føler og sanser. Dermed bliver vores læsning også præget af den klare holdning, som jeget har til sin omverden. Han er meget glad for blomsterne, men kritisk over for bonden. 

Han oplever også  verden med en stor forestillingsevne eller fantasi. Det var også den evne, romantikerne selv kaldte for “indbildningskraft”. Det lyriske jegs fantasi sætter ham blandt andet i stand til at fantasere sig tilbage til svunden fortid med konger, krigere og en smuk prinsesse, da han ser en samling gamle sten på marken. 

På den måde bliver digtets værdier tydelige for os gennem det lyriske jegs opfattelse af verden. Vi får gennem jeget et indtryk af, at verden e...