I sne står urt og busk i skjul

Du kan inddrage digtet ”I sne står urt og busk i skjul” i din opgave som et eksempel på, hvordan naturen indgår som motiv i digte. Digtet er skrevet af B.S. Ingemann i 1831, dvs. i romantikken. Vi hjælper dig først med at forstå digtet. Derefter giver vi idéer til, hvordan det kan bruges til at reflektere over opgavens emne.

NB: Dette er hjælp til en reflekterende artikel i Dansk og derfor ikke hjælp til en fuld analyse af digtet.

Forstå digtet

”I sne står urt og busk i skjul” beskriver naturen, som den tager sig ud om vinteren. I kulden og frosten synger en lille fugl opmuntrende. Fuglen er besjælet og fungerer som en budbringer. 

Den fortæller, at vinteren vil slutte, og foråret vil blomstre frem. I sidste strofe får fuglens forudsigelse en religiøs betydning. Forår og sommer bliver brugt som et billede på ”herrens stund” og Guds ”skønhedsrige”. Det viser sig dermed, at digtet ikke kun handler om forårets og sommerens komme, men også om den kristne frelse. Det er med andre ord et billedligt digt, der bruger naturen som motiv til at sige noget om menneskets forhold til Gud.

Refleksioner over naturen som motiv i digte

Her hjælper vi dig med, hvordan du kan bruge ”I sne står urt og busk i skjul” til at reflektere over, hvordan og hvorfor digte bruger naturen som motiv. Du kan fx bruge digtet som eksempel på, hvordan naturen kan sige noget om den menneskelige tilværelse og om menneskets forhold til Gud. 

Naturen som billede på livets gang

”I sne står urt og busk i skjul” bruger naturens gang (årets gang)...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind