Personer og miljø

Vi’et er en særlig gruppe mennesker, der har det bedst om natten

I ”Natmaskinen” optræder der både et ”jeg” og et ”vi”. Vi præsenteres for det lyriske jeg i første strofe, men allerede i begyndelsen af anden strofe bliver jeget til en del af et fællesskab, der omtales som vi. Da dette vi fortæller resten af digtet, koncentrerer vi os her om vi’et, altså om digtets anonyme gruppe af hovedpersoner. Jeget er dog en del af ”vi’et”, og derfor bliver karakteristikken af vi’et også en indirekte karakteristik af jeget.

Det er i løbet af de fire første vers i anden strofe, at jeget smelter sammen med vi’et:

Jeg er til koncert i Rockmaskinen.
Ugens overlevende trænges om den lille scene
luften er hed af musik.
Vi er i trance og trang

Strofe 2 med indledes med, at det lyriske jeg er til koncert, men i fjerde vers er jeget blevet til en del af vi’et. Vi’et består af ”[u]gens overlevende”. Det er altså folk, der har ”overlevet” ugen. Det antyder for os, at viet finder det almindelige hverdagsliv anstrengende. Hverdagen er for dem noget, der skal overstås, før de endelig kan mødes til koncert om natten.

Den scene, som de står rundt om, er lille. Det indikerer, at de ikke er en særlig stor flok. Det indikerer også, at de er en form for outsidere i samfundet: De bryder sig ikke om det liv, de lever i hverdagen, men holder ud for at kunne mødes med deres ligesindede til koncert, når dagen og arbejdsugen er slut.

Følelsen af at være en særlig gruppe a...