Fortælleteknik

Fortælleren er et lyrisk jeg, der i strofe 2 bliver til et fortællende 'vi'

Når der er et ”jeg” i et digt, siger vi typisk, at digtet har et lyrisk jeg. I den situation er det lyriske jeg digtets fortæller, og fortælleren er åbenlys. I ”Natmaskinen” introduceres vi for et lyrisk jeg i fjerde vers, første strofe: ”Åh, jeg vugges som på en damper”.

I strofe 2 hører vi også om det lyriske jeg. Her indledes strofen nemlig med følgende sætning: ”Jeg er til koncert i Rockmaskinen.” Til og med første vers, anden strofe er det lyriske jeg altså digtets fortæller.

Men i fjerde vers i strofe 2 sker der noget nyt. Her introduceres der også et ”vi”. Dette ”vi” overtager fortællerrollen i resten af digtet. Dog forsvinder det lyriske jeg ikke ud af digtet, for det lyriske jeg er en del af vi’et. Vi kan derfor sige, at fortællerrollen i løbet af anden strofe udvides fra ”kun” at bestå af en enkelt person (det lyriske jeg) til at bestå af et mere omfattende vi, som vi kan kalde et fortællende vi, men som egentlig også fungerer som et lyrisk vi. Det er i hvert fald et vi, der gengiver f...