Analyse

I analysen af Michael Strunges digt ”Natmaskinen” gennemgår vi alle de elementer, som kan være vigtige at fokusere på, når du analyserer et digt. I din egen analyse af ”Natmaskinen” er det en god ide kun at fokusere på nogle af elementerne og dermed sørge for, at der er en tydelig sammenhæng mellem de enkelte analytiske pointer. Det er vigtigere end at komme omkring så mange elementer som muligt i din analyse. Det giver dig nemlig en tydelig vinkel på teksten, og det er vigtigt for at skrive en god opgave eller holde et godt oplæg om digtet.

Vi indleder analysen med at se på ”Natmaskinens” genretræk. Teksten er et lyrisk digt, bl.a. fordi der er fokus på sanseindtryk og følelser i digtet og ikke fx på et handlingsforløb. Der er også en høj sproglig stil, meget billedsprog og en eksperimenterende tilgang til sproget.

Herefter ser vi på digtets komposition. Vi analyserer først digtets ydre komposition, som i forhold til inddelingen i strofer og vers er fri og uregelmæssig. Herefter fokuserer vi på den indre komposition. Digtet gengiver en subjektiv oplevelse, og det er tydeligt i opbygningen af teksten.

I forhold til rim og rytme kan vi først konstatere, at der er mange bogstavrim i digtet, men stort set ingen stavelsesrim. Der er både allitterationer (konsonantrim) og assonanser (vokalrim). Herefter analyserer vi betydningen af, at rytmen er ubunden og fri.

Digtet gør i høj grad brug af billedsprog. Der er især mange metaforer, men også en enkelt sammenligning. Desuden er der en besjæling, og så forklarer vi begrebet metonymi, som er en bestemt type billedsprog. Der er nemlig også et eksempel på en metonymi i digtet.

Herudover bruger digtet mange andre sproglige virkemidler. Ordet ”vi” bliver gentaget en del gange, og det giver digtet en fornemmelse af en struktur, selvom der ikke er en decideret fast struktur. Desuden er digtets sprog kendetegnet af en høj stil. Det skyldes bl.a., at der er brugt omvendt ordstilling, og at der bruges mange ord, som ikke normalt indgår i hverdagssproget. Fx er der en del sammensatte ord i digtet og nogle særlige semantiske skemaer, som vi også analyserer.

”Natmaskinens” fortælleteknik er lidt særlig, fordi der både optræder et ”jeg” og et ”vi”. Den første strofe fortælles af et lyrisk jeg, som også optræder i begyndelsen af anden strofe. Men herefter overtages fortællerrollen af et vi, som fortæller resten af digtet. Vi undersøger virkningen af den ændring og analyserer desuden betydning af digtets indre synsvinkel og subjektive perspektiv.

På den sidste analyseside ser vi på personer og miljø. Under personer ser vi nærmere på vi’et, der er en slags kollektiv person. Vi’et fremstilles som en særlig gruppe af mennesker, der lever lidt på kanten af samfundet. De mødes til musik om natten og bryder sig ikke om dagen. Natten, eller Natmaskinen, er også et tema i forhold til miljøet. Her ser vi nærmere på, hvad Natmaskinen egentlig er, og hvad miljøet siger om digtets hovedtema.

Vi indleder analysen med en række arbejdsspørgsmål til digtet. Det er en god ide, at du forsøger at besvare arbejdsspørgsmålene, inden du læser vores analyse. På den måde får du nemlig øvelse i at analysere og finder først dine egne svar, som du kan sammenligne med vores.

I vores analyse giver vi dig grundige svar på alle arbejdsspørgsmålene, men det er vigtigt at huske, at vores svar på spørgsmålene ikke er udtømmende. Derfor er det ikke nødvendigvis forkert, hvis du selv er kommet frem til andre svar end vores. Der kan være mange andre nuancer, end dem vi fremhæver i analysen. Det vigtigste er, at du kan begrunde dine svar i teksten, og at de giver mening i forhold til digtets helhed.

Du kan bruge analysehjælpen til almindelig forberedelse, til eksamensforberedelse eller hvis du skal skrive en opgave eller artikel om ”Natmaskinen”.

Se også vores vejledning til digtanalyse: