Miljøbeskrivelse

Kaldes også miljøkarakteristik eller bare miljø.

Det fysiske og sociale miljø er kendetegnet af overskud

Miljøet i ”Myggestik” er kendetegnet af overskud. Hovedpersonen træner og løber, og han går op i at holde sig i fysisk form. Vi hører efter hovedpersonens løbetur, at ”han lavede sine øvelser på yogamåtten i mellemgangen og strakte ud ved ribben”. Vi fornemmer et særligt overskud, fordi hovedpersonen selv har en yogamåtte og en ribbe. Det viser os, at han går op i sin krop og sin fysiske form. Ikke nok med at hovedpersonen løber, han sørger også for at lave øvelser og strække ud efterfølgende. Vi får på den måde en fornemmelse af, at hovedpersonen har meget overskud.

Vi ser også overskuddet, da hovedpersonen og Charlotte er i sommerhus. Hovedpersonen tager en løbetur, og bagefter hører vi:

De spiste. Han lagde mere brænde på ilden. Hun stod og nynnede i køkkenet, mens hun lagde dej op til brød. Han tog sig et hvil. Så gik han i gang med græsplænen. Naboen kiggede ind over hækken og hilste. Charlotte vinkede fra køkkenet, nu havde hun et håndklæde om håret og var smurt i ansigtsmaske.

Eksemplet er fyldt med handlinger, vi forbinder med overskud. Fx bager Charlotte deres brød, og imens står hun endda og nynner. Hun lægger desuden en ansigtsmaske på sig selv, hvilket antyder velvære og overskud. Eksemplet virker næsten helt poleret, når de udelukkende udfører overskudsagtige handlinger. Hovedpersonen vil gerne fremstå som en alfahan, der har styr på det hele. Derfor hænger den polerede beskrivelse godt sammen med hovedpersonens selvbillede.

Vi ser også, at miljøet er kendetegnet af overskud, da hovedpersonen og Charlotte får besøg af vennerne Stine og Jakob. Vi hører, at hovedpersonen og Charlotte aftaler at lave lammecur...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind