Fortælleteknik

Fortælleren er en skjult, personbunden tredjepersonsfortæller

Fortælleren i ”Myggestik” er en tredjepersonsfortæller. Det ser vi, fordi fortælleren ikke optræder som et ”jeg” i novellen. Novellen er derimod fortalt i tredje person. Det ser vi allerede i begyndelsen af novellen, da vi hører: ”Torsdag havde han været i byen hele natten. Han var fuld. En kvinde med meget højhælede, blanke støvler lagde an på ham, og det endte med, at han gik med hende hjem”. Tredjepersonsfortælleren gør, at vi ser tingene mere på afstand og observerer begivenhederne udefra.

Fortælleren i ”Myggestik” er desuden skjult. Vi kan se, at fortælleren er skjult, fordi fortælleren gemmer sig og ikke gør opmærksom på sig selv i novellen. Fortælleren kommenterer fx ikke på handlingen i novellen, hvilket er med til at gøre fremstillingen mere neutral.

Fortælleren i ”Myggestik” er også personbunden. Det ser vi, fordi novellen er fortalt gennem hovedpersonen. Vi oplever derfor begivenhederne i novellen gennem hovedpersonen. Det er derfor også kun hovedpersonens tanker og holdninger til begivenhederne, der kommer til udtryk. Vi hører fx: ”Da han var færdig med plænen, drak han en kold øl. Det kunne ikke betale sig at rive græsset sammen, så længe det var fugtigt”. Eksemplet viser, at det er hovedpersonens tanker og idéer, vi har adgang til i novellen.

Virkning

Brugen af den skjulte, personbundne tredjepersonsfortæller giver os en følelse af, at vi kan stole på det fortalte. Den skjulte fortæller gør, at fremstillingen virker mere neutral, fordi fortælleren ikke kommenterer på begivenhederne. Tredjepersonsfortælleren gør desuden, at vi ser begivenhederne mere udefra. Vi får en fornemmelse af at være observatører, selvom vi ...