Personkarakteristik

Andreas er splittet mellem at være barn og voksen

Andreas er en 13-årig dreng, der er midt i en både kropslig og mental udvikling. Det gør, at han på mange måder befinder sig et sted imellem at være barn og voksen. På den ene side oplever vi, at Andreas gerne vil vise, at han er blevet stor og kan tage ansvar. Det ser vi fx, da vi et kort øjeblik har adgang til Andreas’ tanker, hvor vi hører:

Der er en energi som kommer i korte, men kraftulde øjeblikke, hele verden er mulig at indtage, man er vel ikke i live for ingenting, man er vel ikke netop fyldt 13 for ingenting, jo, han kunne hente te og huske præcis hvor meget sukker faderen skulle have i sin. Så længe havde han levet.

Eksemplet viser os, at Andreas gerne vil bevise, at han er blevet ældre og kan hjælpe til. Dette underbygges særligt af den sidste bemærkning om, at han har levet længe nok til at kunne hjælpe med at hente te. Det er desuden vigtigt at lægge mærke til den usårlighed og naivitet, der ses i den første del af eksemplet. Det er netop nogle typiske træk ved mange teenagere, at de oplever, at hele verden ligger åben og er fuld af muligheder.

Vi ser også Andreas’ ønske om at vise, at han kan tage ansvar, da vi hører: ”... og op sprang drengen. Ja, det gjorde han bestemt, og var der andet han skulle hente ved samme lejlighed, et askebæger, eller lighteren?” og ”Drengen, han var energisk, han kunne ordne både dette og hint, havde de bedt ham om at støvsuge eller gå efter mælk, så ville han have gjort det”. Eksemplerne virker overdrevne, og de viser os derfor, at Andreas ønsker at bevise, at han er stor nok til at hjælpe til derhjemme.

Andreas’ store ansvarsfølelse virker samtidig ironisk, fordi det egentlig ikke er så stor en opgave, han skal klare. Han skal hente te og putte sukker i, hvilket er en ret enkel opgave for en dreng på 13 år. Der er derfor en underliggende ironi på spil i beskrivelsen af Andreas’ store ansvarsfølelse. Denne ironi underbygger desuden Andreas’ barnlige sider.

Der er dog også flere steder i novellen, hvor vi oplever, at Andreas stadig har nogle barnlige sider. Vi hører fx: ”Men det vil han ikke, ikke endnu, tingene har sin tid, og så kommer han til at smile, men skjuler det bag en ikke alt for overbevisende vred mine”. Vi ser her, at han forsøger at blive ved med at være vred, selvom han egentlig er blevet god igen. Det er en ret barnlig handling, og vi får derfor indtryk af, at Andreas ikke er helt voksen. Han er snarere kun lige kommet ind i grænseområdet mellem at være barn og voksen.

Andreas' frigørelsesproces er lige begyndt

Vi ser en række tegn på, at Andreas er begyndt at frigøre sig fra sine forældre. Det sker fx i morens tankestrøm, der opsummerer hans spirende frigørelsesproces. 

Når han om morgenen snyder hende, og tager cyklen selvom hun har forbudt ham at cykle. Når han låser sin dør og hører mærkelig musik, læser mærkelige bøger. Lader som om han ikke hører hende banke på. Eller når han und...