Fortælleteknik

Fortælleren er en skjult, objektiv tredjepersonsfortæller

Fortælleren er primært en skjult, objektiv tredjepersonsfortæller. Vi ser, at det er en tredjepersonsfortæller, fordi fortælleren ikke optræder som et ”jeg” i novellen. Novellen er derimod fortalt i tredjeperson. Vi ser det allerede i novellens begyndelse, da vi hører: ”Nu råber han til sin mor: ”Skrid! Lad mig være!” Nu skælver hans læber...” Tredjepersonsfortælleren giver os en oplevelse af, at vi observerer begivenhederne i novellen udefra.

I store dele af novellen er fortælleren objektiv. Vi ser det, fordi fortælleren er skjult og ikke kommer med nogen kommentarer og vurderinger af det fortalte. Fortælleren har i store dele af novellen heller ikke adgang til personernes tanker og følelser.

Der er dog enkelte steder i novellen, hvor fortælleren er personbunden frem for objektiv. Det sker, når vi får adgang til enten moderens eller Andreas’ tanker. Vi har adgang til Andreas’ tanker, da vi hører:

Så vil han slå hende hårdt i ansigtet, og han vil, at hun skal blive siddende hele natten og hviske med sin underlige mund, røre ved hans hår, skal hun, hele natten. ”Godnat. Jeg vil gerne sove nu” siger han så.

Andreas’ tanker er ikke gengivet som direkte citat, men på en såkaldt ”dækket” måde. Andreas er fortsat omtalt i tredjeperson (”han”), men det er hans tanker, følelser og vilje, som fortælleren her gengiver. Det giver os et indblik i, hvad Andreas rent faktisk tænker om at være ved at blive voksen. I resten af novellen ser vi det udelukkende ud fra Andreas’ handlinger og replikker, men i dette eksempel får vi et indblik i hans tanker.

Hans tanker er meget tvetydige: På den ene side har han lyst til at slå hende hårdt. Det skyldes formentlig, at hun er så overbeskyttende og ikke lader ham være i fred. På den anden side vil han have hende til at blive siddende hos sig hele natten. Det skyldes, at han endnu ikke er voksen og selvstændig, men fortsat har brug for sin mor. Måske skyldes det også en unaturligt stærk tilknytning til moderen, der igen minder os om Ødipusmyten. Han vil have, hun skal røre ved ham ”hele natten”. Meningen er umiddelbart ikke seksuel, men udtrykket har seksuelle undertoner.

Vi får også adgang til moderens tanker, da vi hører: ”Hun bliver så gal på ham. Hun må styre sig, for ikke at tage fat i ham og ruske ham hårdt, bore neglene ind i hans tynde, langagtige arme, skrige ham ind i ansigtet, for at fjerne hans udtryk”. Det korte indblik i moderens tanker giver os en forståelse for, hvordan hun har det med, at Andreas er ved at blive voksen. Hun virker desperat efter at nå ind til  sønnen, der er i hastig forand...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind