Analyse

”Latter” er en novelle fra novellesamlingen Tilgang fra 1995. ”Latter” er en typisk postmodernistisk novelle, der skildrer en situation i et moderne hverdagsliv. På de følgende sider finder du en grundig analyse af novellen, hvor vi gennemgår de punkter, der som regel indgår i analysemodeller for noveller.

Der optræder kun ganske få personer i novellen. De eneste personer, vi møder, er Andreas, moderen og faderen, og de er også novellens vigtigste personer. I analysen fokuserer vi på Andreas, der er på grænsen mellem at være barn og voksen. Vi ser det primært gennem hans handlinger, men der er også enkelte indblik i hans tanker. Vi kommer også ind på, hvilken virkning det har, at personerne er almindelige. Vi analyserer desuden forholdet mellem Andreas og moderen og forholdet mellem Andreas og faderen, da det er to centrale og meget forskellige relationer.

Vi præsenteres for ét miljø i novellen. Miljøet i familien er et middelklassemiljø. Vi gennemgår, hvilken virkning det har, at miljøet beskrives neutralt.

Den sproglige stil i ”Latter” er realistisk. Vi analyserer, hvilken virkning det har, at sproget er realistisk. Vi kommer også ind på, hvilken virkning det har, at novellen bruger billedsprog til at beskrive personernes kroppe. Desuden analyserer vi titlen ”Latter” og titlens betydning for vores læsning af novellen. Vi gennemgår derudover kroppen som symbol på Andreas’ overgang fra barn til voksen.

Fortælleren i novellen er primært en skjult, objektiv tredjepersonsfortæller. Vi har derfor ikke adgang til personernes tanker i store dele af novellen. Der er dog enkelte steder, hvor vi får et kort indblik i moderens og Andreas’ tanker. Vi undersøger også, hvilket virkning det har, at der er brugt direkte tale i dialogerne.

Kompositionen i novellen er kendetegnet ved at være et fragmenteret forløb. Vi gennemgår, hvilken betydning den fragmenterede opbygning har for vores opfattelse af novellen. Vi ser også på, hvor novellens vendepunkt er, og hvilken betydning vendepunktet har. Vi kommer desuden ind på, hvilken betydning det har, at slutningen lader til at være lukket. I slutningen af afsnittet forklarer vi, hvilken virkning det har, at der er brugt flashbacks i novellen.

”Latter” har mange af novellegenrens kendetegn. Der er ét miljø, ganske få personer og ét overordnet handlingsforløb. Der er desuden én central konflikt mellem personerne. Vi beskriver de forskellige genretræk på den næstsidste af de følgende analysesider.

På den sidste side fokuserer vi på novellens brug af ødipuskomplekset til at beskrive forholdet mellem børn og forældre. Ødipus var en græsk konge, der ifølge mytologien slog sin far ihjel og giftede sig med sin mor. Ødipuskomplekset er en moderne betegnelse for de vanskeligheder, der kan opstå i et drengebarns udvikling, hvis drengen knytter sig for stærkt til moren og opfører sig aggressivt over for faderen. De træk er til stede i ”Latter”, og vi ser derfor nærmere på, hvilken betydning de har for vores forståelse af novellen. 

Vi starter dog med at stille en række arbejdsspørgsmål til novellen. Dem vil vi anbefale dig at svare på, inden du læser vores analyse. Her giver vi grundige svar på hver enkelt spørgsmål. Det giver dig også mulighed for at se, hvordan man kan gå i dybden med sin litteraturanalyse. Analysehjælpen kan på den måde også hjælpe dig til at lære, hvordan vi gør, når vi analyserer skønlitterære tekster.

Analysen kan både bruges til mundtlig forberedelse og til en skriftlig opgave.

Se også vores model til novelleanalyse: