Sprog

Sprogbrugen i “Kvinden i baren” er realistisk og præget af et fravær af billedsprog. Det gør fortællingen autentisk og virkelighedstro. Fortællerens sprogbrug fortæller os om hendes syn på manden, og vi analyserer, hvilken betydning det har for historien.

Fortællerens sprogbrug fortæller os om hendes syn på manden

Fortællerens sprogbrug er særligt interessant i noveller med en jegfortæller, fordi sprogbrugen kan fortælle os noget om fortællerens holdninger til personer og begivenheder. I “Kvinden i baren” er det især interessant at se nærmere på sprogbrugen i jegfortællerens beskrivelser af manden. Jegfortællerens sprogbrug i hendes beskrivelser af manden antyder nemlig, at hun har et negativt syn på ham.

Den negative holdning ser vi fx i jegfortællerens omtale af mandens påklædning: “Hans røv er bred i fløjsbukserne”. Jegfortælleren tilkendegiver en negativ holdning til mandens påklædning ved at pointere, at hans røv ser bred ud. Jegfortælleren pointerer også, at manden “spiser grådigt”, og at han taler, mens han spiser. Beskrivelserne af manden indeholder negative tillægsord som “grådigt”, “grimt” og “stædigt”, og sprogbrugen viser os, at jegfortælleren har et negativt syn på manden. Jegfortælleren fremhæver de negative sider ved hans udseende og hans opførsel.

Jegfortællerens negative holdning til manden bliver særligt tydelig i kraft af kontrasten til jegfortællerens sprogbrug, når hun taler om kvinden i baren. Beskrivelserne af kvinden indeholder positive tillægsord som “smagfuldt”, “fantastisk” og “udtryksfuldt” og antyder en vis betagelse:

Så vender hun sig halvt. Nu kan jeg se hendes ansigt. Det er blegt. Hendes øjne er store og mørke, hun er voldsomt sminket med sort og brunt. Jeg tænker: dramatisk, men smagfuldt. Hun holder øje med dørene, og jeg kan slet ikke slippe det ansigt. Det er et fantastisk ansigt. Meget udtryksfuldt, næsten teatralsk.

Kontrasten i fortællerens sprogbrug i beskrivelserne af henholdsvis kvinde...