Komposition

“Kvinden i baren” begynder in medias res, og allerede fra første linje er vi som læsere aktiverede, og spændingen er vakt. Novellens handlingsforløb er lineært, og vi oplever begivenhederne i samme rækkefølge som jegfortælleren. Novellens vendepunkt udgøres af kysset mellem kvinden i baren og manden. Dette punkt i novellen får konsekvenser for resten af fortællingen og ikke mindst for hovedpersonen.

Handlingen er bygget op som et lineært forløb

I “Kvinden i baren” er handlingsforløbet lineært, og begivenhederne foregår altså kronologisk. Novellen handler om en kvinde, novellens jegfortæller, som betragter en fremmed kvinde i en bar samt denne kvindes stævnemøde med en mand. I novellen beskriver jegfortælleren indgående sine tanker om den fremmede kvinde, manden og deres handlinger. Hen imod novellens slutning bliver det klart, at jegfortælleren og manden højst sandsynligt er gift. Det betyder, at jegfortælleren er vidne til sin egen mands stævnemøde med en fremmed kvinde. Novellen indeholder enkelte spring i kvindens tankestrøm, hvori hun tænker på sin fortid, men disse udgør ikke egentlige spring i tiden. Vi oplever begivenhederne i den samme rækkefølge som jegfortælleren selv. Jegfortælleren tilbageholder dog en vigtig information: Manden i baren er hendes egen mand.

Virkning

Det lineære forløb medvirker i dette tilfælde til, at afsløringen af jegfortællerens og mandens forhold til slut kommer som en overraskelse for os. I denne novelle er det slutningen, der bliver afgørende for, hvordan den øvrige handling skal forstås. Hvis vi går tilbage i novellen efter at være blevet bekendt med slutningen, får visse af jegfortællerens reaktioner, beskrivelser og sprogbrug en ny mening. Fx forstår vi senere, hvorfor jegfortælleren følger efter...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind