Fortælleteknik

“Kvinden i baren” fortælles af en jegfortæller med indre synsvinkel. Igennem jegfortælleren får vi et subjektivt blik på novellens begivenheder og karakterer. Novellen er fortalt med medsyn og i et lavt fortælletempo. De fortælletekniske virkemidler skaber indlevelse hos os som læsere, tager os tæt på begivenhederne og giver os en følelse af, at novellen er realistisk.

Historien fortælles af en jegfortæller

Vi har at gøre med en jegfortæller, når en novelles fortæller giver sig til kende igennem et ”jeg”. Fortælleren i “Kvinden i baren” er en jegfortæller. Det bemærker vi allerede i novellens første sætning: “Jeg har ikke set hende komme ind, men pludselig er hun der”. Her genkender vi fortælleren som en jegfortæller, ganske enkelt fordi denne tilkendegiver sig gennem et “jeg”. I novellen er vi vidner til begivenhederne igennem jeget, den kvindelige hovedperson, og vores viden er begrænset til, hvad jegfortælleren oplever. Vi hører på intet tidspunkt om mandens, kvinden i barens eller andre personers tanker.

Vi oplever i “Kvinden i baren”, at hele fortællingen er præget af jegfortællerens personlige holdninger og meninger. Vi kan fremhæve dette eksempel: “Der er noget ved hende, som minder mig om et ungt dyr, en hind, måske, samme årvågne nervøsitet. Hun er klædt i en habit som både er elegant og lidt for stor”. I eksemplet ser vi, hvordan jegfortællerens holdninger præger historien: Hun synes, kvinden virker nervøs, hun synes kvindens habitjakke er elegant, men også for stor. Selvom jegfortælleren ikke siger “jeg synes”, bærer novellens beskrivelser alligevel præg af subjektive vurderinger og holdninger. Vi får et indblik i, hvordan netop jegfortælleren oplever kvinden i baren, og vi kan ikke vide, om kvinden også fremstår på den måde for de andre personer i rummet.

Virkning

En jegfortæller giver et subjektivt og personligt blik på begivenhederne i en novelle. Vi forstår nemlig begivenhederne gennem jegets synsvinkel. En jegfortæller vil ofte give læseren sympati for fortælleren, fordi læseren nærmest automatisk vil identificere sig med jeget; når vi hører en historie direkte fra jegets synsvinkel føles det nemlig næsten som at være inde i hoved...