[1]

Naboer

Her får du hjælp til at analysere novellen “Naboer” af Raymond Carver. Ud over hjælp til analyse får du også et resumé samt inputs til fortolkning og perspektivering.

Uddrag

Her kan du se et uddrag af vores analysehjælp: 

Symboler

Spejlet i naboernes lejlighed er et vigtigt symbol, der optræder flere gange i novellen “Naboer”. Bill ser sig gentagne gange i naboernes spejl: “Han betragtede sig selv i spejlet, lukkede øjnene og kikkede så igen”. Først virker det, som om han er utilfreds med det, han ser, og han lukker øjnene for at se, om det mon kan ændre på det. Dog ændrer han tilsyneladende syn på sig selv, efterhånden som han tilbringer mere tid i naboernes lejlighed: “Da han kom tilbage til soveværelset, satte han sig på en stol, lagde benene over kors og smilede, mens han betragtede sig selv i spejlet”. Hen imod slutningen af novellen, ser vi ham smile af sig selv i spejlet, mens han har Jim Stone’s tøj på. Han er endelig tilfreds med sig selv og sit udseende. Dette indikerer, at naboerne er blevet reduceret til genspejlinger af Bill og Arlene. 

Et andet centralt symbol er naboernes lejlighed. Lejlighedens mikrokosmos bliver et billede på noget meget større, nemlig livet. Mere konkret bliver den et symbol på et bedre liv for Bill og Arlene. Særligt Bill lader til at få noget ud af besøgene hos naboerne. Han bliver mere afslappet, og vi ser endda en øget sexlyst hos ham. Kombineret med Bills stigende tilfredshed med sit spejlbillede antyder det, at han har fundet ind til en ny følelse af maskulinitet.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Naboer

[1]
Bedømmelser
  • 07-03-2023
    Givet af 3.g'er på STX